Værdifulde skatte til resten af livet

Det lønner sig at lægge skatte ind i hjertet på sine børn. Visdom, som vil følge dem livet igennem. Læs om fem værdier, der giver et godt fundament.

Jeg står foran spejlet og klæder mig på. Min lille datter iagttager mig. Pludselig siger hun: ”Mor, ved du hva’?” ’Uha,’ tænker jeg og er allerede bange for, hvad hun vil sige, nemlig: ’Mor, du er for tyk!’

Men i stedet buser det ud af hende: ”Jeg elsker dig 102.000 gange!” Jeg bliver helt paf. Hvem har lagt en sådan kærlighed i hjertet på hende? Gud selv? Eller har hun fornemmet noget af min betingelsesløse kærlighed til hende? Det håber jeg inderligt. For jeg er overbevist om, at det, vi sår i vore børns hjerter, vil bære frugt. Mange gange er det let at så. Andre gange er det hårdt arbejde og kræver klare retningslinjer. Men det lønner sig at lægge skatte ind i hjertet på sine børn. Visdom, som vil følge dem livet igennem.

Skat nr. 1 – Gør godt!

”Vil du være lykkelig i livet, så hjælp andre til at blive lykkelige, for den glæde, vi giver, vender tilbage til vores hjerte,” skrev en veninde for mange år siden i min poesibog. Og hvor er det sandt! Når vi drager omsorg for andre, bliver vi selv glade.
Min mand og jeg lærte vores børn helt fra små af, at der findes mange mennesker, som er dårligere stillet end os. Derfor havde vi en særlig sparebøsse for mennesker i nød. Når et af børnene fik foræret nogle penge, gik nogle af dem helt selvfølgeligt i denne sparebøsse, uden at barnet var blevet opfordret til det. Nogle af børnene gav meget af deres foræring væk, andre mindre. Det var overladt til den enkelte. Også vi forældre praktiserede det. De opsparede penge blev brugt til at støtte to gudbørn i Thailand.
Det var en fantastisk oplevelse, da vi flere år senere besøgte disse to forældreløse børn. Glæden var overvældende på begge sider. To unge kvinder, som ellers ikke ville have haft en chance for at få en uddannelse, var nu i gang med at uddanne sig til sygeplejerske.
Det gjorde også et stort indtryk på vores børn. De har senere indført denne specielle form for opsparing i deres egne familier.
At gøre godt drejer sig selvfølgelig om meget andet end at donere penge. Også den måde, vi taler med andre på, kan føre noget godt med sig. Et venligt ord er som en vitaminindsprøjtning for sjælen. Desuden viser godhed sig i vores daglige omgang med hinanden. Tit og ofte henter jeg min 95-årige mor hjem til os. Jeg vil gerne have, at vores børn kan se, at jeg elsker hende og respekterer hende. Måske er det også mit håb, at mine børn engang vil behandle mig på samme måde! I hvert fald vil jeg gerne lære dem at behandle andre, som de også selv gerne vil behandles.

Skat nr. 2 – Vanskeligheder er til for at blive klaret!

Livet går ikke altid sådan, som vi gerne vil have det. Ofte mister vi noget, vi holder meget af. Ofte oplever vi nederlag. Vi kan så enten vælge at trække os ind i os selv og henfalde til selvmedlidenhed. Eller vi kan rejse os og gå videre.
Kort efter sin studentereksamen tog min nevø Michael sammen med nogle andre unge mennesker til Rumænien i forbindelse med et hjælpeprojekt. På hjemturen gennem Ungarn kørte bilen med de unge ud over en skrænt, og de styrtede otte meter ned. Det var et mirakel, at alle overlevede, og de fleste kom sig hurtigt af deres kvæstelser. Men Michael har siden da været dobbeltsidig lammet. Det har dog ikke fået ham til at give op. For nylig deltog han i de paralympiske lege i kategorien kajaksejlads. Desværre vandt han ikke den medalje, han havde håbet på. Alligevel hensank han ikke i selvmedlidenhed, men konstaterede ganske enkelt: ”Jeg skal nok bare træne noget mere.”
Det er meget sværere at tabe end at vinde. Vinderen belønnes for sin præstation; taberen har tit arbejdet lige så hårdt og må alligevel gå tomhændet derfra.
For mig er det vigtigt, at mine børn tidligt i livet lærer at tackle tab og vende det til noget positivt. Det kan være en tabt fodboldkamp. Eller et femtal i matematik. Måske skal et barn sågar gå en klasse om. Selvfølgelig er det normalt, at det gør en ked af det. Men jeg har opmuntret mine børn til ikke at give op, men fortsat yde deres bedste. Som min nevø siger: Træne noget mere. Selvom han sidder i kørestol, har han indvendigt rejst sig og er kommet videre med sit liv.

Skat nr. 3 – Bliv ikke bitter

Uretfærdighed er en del af livet. Der er mange situationer, som er uretfærdige, og som kan gøre os misundelige og bitre. For mig er sådanne øjeblikke en chance til at vise mine børn, hvordan man holder sit hjerte fri. Da vi blev lovet en arv, gjorde det mig meget rørt. Derfor rystede det mig, da jeg erfarede, at vi ikke ville få så meget som en rød øre deraf. Jeg fortalte det til min mand. Han reagerede meget afslappet: ”Ved du ikke, at vi har en arv i himlen? Og den kan ingen tage fra os.” Hvor var jeg taknemmelig for hans svar og håbede, at også vores børn havde lært noget af det.
Engang spillede en af vores drenge fodbold sammen med nogle klassekammerater i skolegården. Pludselig kom nogle unge fra gaden ind og tog bolden fra dem. Da min søn forlangte at få bolden tilbage, slog de ham i gulvet og sparkede ham, så han i ambulance måtte køres på hospitalet. Ved en efterfølgende retssag på grund af ulovlig indtrængen på skolens grund fik de unge forbud mod at betræde skolens grund. Vores søn fik hverken erstatning for svie og smerte eller for det ødelagte tøj. Heller ikke vores indsigelse som forældre nyttede noget.
Hos vores dreng førte det til en dyb bitterhed mod staten. Var det retfærdigt, at disse unge gik fuldstændig fri for straf? Ikke engang bolden skulle de erstatte! For den var også gået i stykker. Han var dybt skuffet over vores retssystem. Vi talte tit om denne sag. Lidt efter lidt blev han i stand til at beslutte sig for ikke mere at lade bitterheden få plads i sine tanker.

Skat nr. 4 – Vær ærlig og til at stole på

Det kan betale sig at være ærlig – også hvis det skal koste noget. Blandt teenagere udlægges ærlighed ofte som svaghed. Alligevel er der ikke nogen, der selv kan lide at blive narret og bedraget!
At være ærlig lærer børn frem for alt ved at iagttage, ikke ved at høre efter! De lægger nøje mærke til, hvordan vi træffer beslutninger i kildne situationer. Det faldt mig ind, da jeg for nylig ødelagde vores printer, fordi jeg havde lagt en overheadtransparent forkert i. Hvor let ville det ikke have været at give en af de andre skylden, som så hyppigt bruger den! Så ville forsikringen have dækket. Men jeg besluttede mig for at være ærlig og selv betale omkostningerne.
Ærlighed har også noget med pålidelighed at gøre: du kan stole på mit ord. Et af børnene sagde en dag til mig: ”Mor, du har lovet os, at vi skal i svømmehallen i dag, hvis vi hjælper dig i køkkenet!” – ”Ja, ja,” sagde jeg irriteret, ”men nu er der en fra menigheden, der har ringet og sagt, at hun mangler hjælp til noget forberedelse. Vi udsætter det til i morgen.” – ”I morgen vil der bare være noget andet vigtigt,” sukkede et af børnene. Det gav mig noget at tænke over. Holder jeg, hvad jeg har lovet? Eller giver jeg efter for den, der lægger størst pres på mig? Og hvor tit siger jeg for hurtigt ja uden at vide, om jeg kan holde det? Mine børn skal vide, at de kan stole på mit ord.
Selvfølgelig kan der være situationer, hvor man må lave om på planer. Når bedstemor dør, går man ikke i svømmehal. Måske kan der også være en grund, som ikke umiddelbart er indlysende for barnet. Så skal man forklare denne grund. Men det bør være undtagelser. Jeg vil gerne formidle denne leveregel i ord og gerning til mine børn: ”Lov ikke noget, du ikke kan holde! Og hold, hvad du har lovet!”

Skat nr. 5 – Stol på Gud

Ofte vakler vores tro på Gud, fordi vores ønsker ikke går i opfyldelse. Men netop uopfyldte ønsker kan senere vise sig som en velsignelse.
Jeg sad en aften på kanten af min teenagers seng. ”Mor,” bad hun mig, ”vil du ikke godt bede om, at en dreng her fra byen vil lægge mærke til mig.” Da jeg hørte, hvad han hed, sukkede jeg. Nej, ham ville jeg ikke bruge en bøn på! ”Nu skal du høre,” sagde jeg, ”jeg beder for, at Gud finder den rigtige mand til dig. En, som du vil blive lykkelig sammen med.”
Allerede nogle måneder senere var hun taknemmelig for, at hendes tidligere ønske ikke var gået i opfyldelse. Hun erkendte, hvilke problemer der ville være opstået, hvis denne dreng, som hun så ubetinget ville have, havde interesseret sig for hende.
En anden datter var glad for blomster. Derfor ville hun gerne være blomsterbinder. I dette job ville hun også kunne bruge sine kreative evner. Desværre kunne hun ikke finde en læreplads og var derfor ked af det. Hun besluttede sig så for i stedet at blive bager og fandt ud af, hvordan hun også kunne være kreativ i dette fag. Da hun senere rejste til USA med mand og børn, var det netop et job, som hun kunne understøtte familien med og om dagen være hjemme hos børnene.
Engang imellem kan et ønske forekomme os at være af afgørende betydning i vores liv, og når det ikke går i opfyldelse, styrter hele vores verden sammen. Men senere viser det sig, at det var Guds gode ledelse. Jeg vil gerne, at mine børn lærer at stole på Gud – også når de ikke kan se, hvordan der kan komme noget godt ud af en utilfredsstillende situation.

Den rigtige adresse

Tillid til Gud er egentlig fundamentet for alle de skatte, vi kan give vores børn med i livet. Det er den gode jordbund, som får frøene til at spire og give gode frugter. Undertiden har børnene måske en følelse af, at det ikke kan betale sig at gøre godt eller være ærlig. Eller de sørger over et tab, ærgrer sig over en uretfærdighed og forstår ikke, hvordan Gud kunne lade det ske.
Kan de så have tillid til Gud – til, at det på langt sigt altid lønner sig at gøre det rigtige, fordi han selv vil belønne dem? Kan de stole på, at han engang vil gøre en ende på al lidelse og al uretfærdighed? At han ikke er ligeglad med det?
Når jeg tænker tilbage på min egen barndom, er der frem for alt én leveregel, der har præget mig livet igennem: Om jeg er glad eller ked af det, er Gud altid med. Ligegyldigt hvilke trængsler mine forældre kom ud for, var det første, de gjorde, at de bad. Sygdom og sorg, økonomisk smalhans og uretfærdighed… For det hele var den rigtige adresse at gå til Gud og tale med ham om det.
Denne adresse vil jeg gerne give mine børn med. Der kan komme tidspunkter, hvor de ikke vil høre om hverken sang eller bøn. Alligevel vil jeg så en god sæd og fortsætte med at bede om, at den spirer frem.
Tredive år efter at vi havde taget et plejebarn til os, sagde denne i dag voksne mand til mig: ”Mor, jeg be’r også nu. Jeg be’r det, du altid har sunget for mig, da jeg var lille: Gud er kærlighed, han forløser mig. Gud er kærlighed, han elsker også mig.”
Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke er den eneste, som sår frø i mine børns liv! Mens jeg gør mit bedste, sår Gud selv. Han rører og former barnehjerter som ingen anden og forærer dem skatte for livet.

Af Ruth Heil

Ruth Heil er mor til elleve, mangedobbelt bedstemor, forfatter og sjælesørger.