Hvad gemmer du i din krop?
Vi lever i den mest forurenede periode i verdenshistorien, skriver den kristne læge Dr. Don Colbert i bogen ’Det du ikke ved, kan ta’ livet af dig’.
Han anbefaler en afgiftning af kroppen, da ophobede affaldsstoffer kan være årsagen til mange helbredsmæssige problemer.
For nogle uger siden kørte jeg forkert, da jeg var på vej ind i en fremmed by. Efter at have rundet et hjørne kørte jeg forbi en enorm affaldsdynge.
Det virkede, som om kæmpesamlingen af av ødelagte, beskidte og kasserede cykeldæk, flasker og blikdåser strakte sig over mange blokke. Jeg kunne ikke lade være med at tænke:
Kan det tænkes, at vores kroppe på et andet niveau – kan tænkes til og med celleniveau – minder om denne deponering?
Har mange af os så meget gift og opsamlet affald og fedt, at vores celler er blevet til molekylære affaldsdynger? Det du ikke ved om afgiftning, kan tage livet af dig. Vi lever i den mest forurenede periode i verdenshistorien.
Meget af vores luft er forurenet.
Det meste af vores vand er inficeret.
Vores mad indeholder sædvanligvis gifte.
Det tragiske faktum er, at disse gifte kommer ind i kroppen og cirkulerer rundt med blodet. Hvor ender de? De lagres i vævet og organerne.
Det kan tænkes, at du trækker på skuldrene og siger: ”Hvad så? Er det så farligt med lidt forurening?”
Tænk lidt over det. Disse giftstoffer – specielt pesticider – samler sig i fedtvævet i kroppen. Mange mennesker er ikke klar over, at hjernen indeholder betydelige mængder af en type fedt, som kaIdes fosfolipider (fosforsyreholdigt fedtstof). Nervecellerne er omgivet af en membran, som består af fosfolipider. Mange gifte er fedtopløselige og kan derfor samle sig i fedtvævet og i cellemembranerne, blandt andet i hjernen.
Hvad er resultatet af denne stadige ophobning af giftstoffer? Symptomerne på forgiftning er blandt andet træthed, slaphed, hovedpine, allergier og overfølsomhed, øget slimproduktion, bihuleplager, bronkitis og tilmed lungebetændelse.
Andre symptomer er bumser, glemsomhed, omtågethed, madallergier, humørsvingninger, grå og slap hud, vejrtrækningsproblemer, Iedsmerter, artritis, psoriasis og svækket immunforsvar. Hvis du har nogle af disse symptomer, er det ekstremt vigtigt, at du læser dette kapitel nøje og følger retningslinjerne for at blive fri for giftene. I dette kapitel beskriver jeg nogle af de vigtigste gifte, sådan at du får en bedre forståelse af dem og lærer, hvordan du kan begrænse eller eliminere indtaget af dem. Du vil også lære, hvordan du åbner din krop for afgiftning. Du må selvfølgelig undgå de oplagte gifte – alkohol, cigaretter og rusmidler. Hvis du har problemer på dette område, bør du opsøge både faglig og åndelig hjælp.
Hvad er afgiftning
De fleste læger reagerer på problemer med at udskrive en recept. Symptomet viser imidlertid ofte ikke hovedårsagen til problemet. Hvis du fx har en rindende næse, er løsningen da et lægemiddel, som fjerner snottet? Det kan være en midlertidig løsning, men den rindende næse kan skyldes en ophobning af giftstoffer, som kræver, at du renser din krop. Medicin kan faktisk yderligere bidrage til forgiftningen. Afgiftning består ganske enkelt i at reducere eller ophøre med giftindtaget og forbedre de seks vigtigste afgiftningssystemer i vores krop:
1. Nyrerne – som renser blodet og udskiller giftstoffer
2. Tyktarmen – kroppens kloaksystem
3. Lungerne – som i størst grad eksponeres for miljøet vi lever i
4. Leveren – som omdanner kemikalier og giftstoffer for at kunne fjerne dem fra kroppen
5. Huden
6. Lymferne
Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle dig, at alle giftstoffer, som kommer ind i kroppen, kan fjernes. På den forurenede planet, hvor vi lever, er det desværre ikke muligt.
En afgiftningsplan
Hvis du indtager for mange giftstoffer, eller kroppen producerer for mange giftstoffer – eller du ikke renser kroppen for giftstoffer – vil du efter et stykke tid begynde at få symptomer på forgiftning. Til sidst vil du sandsynligvis blive syg. Gå ikke i panik! Hvis kroppen har velfungerende afgiftningsfunktioner, kan den håndtere de fleste giftstoffer. Du behøver ikke at flytte eller blive indlagt på sygehus. Du kan afgifte din krop, der hvor du befinder dig. Her er forudsætningerne:
1. Vand. Læs kapitel to og føIg retningslinjerne. (Artiklen om vand finder du i Udfordringen uge 44, red.)
2. Regelmæssig afføring. Begynd med en diæt med mange fibre – ikke en diæt fuld af fedt, raffineret, hvidt sukker, hvidt mel eller kød. Ifølge det amerikanske kræftforbund (American Cancer Society), behøver du 30 g fibre dagligt. Jeg tror, at det kan forebygge tyktarmskræft og andre tyktarmsproblemer.
Husk, at afføringen kommer ca. atten til fireogtyve timer efter et måltid. Afføringen er altså det, du spiste for en eller to dage siden. Afføring mere end én gang om dagen er det ideelle, men en gang om dagen er tilfredsstillende. Afføring hver tredje dag eller en gang i ugen tyder på for høje giftkoncentrationer. Jeg ved, at det er vanskeligt at omlægge diæten, men det er livsvigtigt. Begynd med morgenmadsblandinger med meget fiber og fiberrige grøntsager som bønner, ærter, linser og fuldkorn. Spis også æbler og pærer. Jeg anbefaler også, at du begynder med fibertilskud. Det kan købes i helsekostforretninger og velassorterede dagligvareforretninger. Du kan også tage en teske psyllium sammen med to til tre dl vand hver morgen. Psyllium er et effektivt middel for regelmæssig afføring. Gentag om aftenen. Begynd forsigtigt. Fiber kan producere tarmgas og oppustethed.
Hvis du vil tage det lidt mere forsigtigt, kan du spise ris-klidfibre, som du også kan købe i helsekostforretninger.
Daglig motion er også vigtig for regelmæssig afføring. Du behøver ikke at gå i fitnesscenter, Iøbe, cykle, svømme eller løfte vægte. Rask gang er ekstremt effektiv. Det stimulerer peristaltikken (sammentrækninger) i tyktarmen. Regelmæssig afføring afhænger også i høj grad af C-vitaminer, men de bør ikke tages sammen med fibre, fordi fibre kan binde ascorbinsyrerne. Da cached C-vitamin indeholder magnesium, bidrager det til at regulere tarmfunktionen. Start med blot én tablet daglig for at undgå diaré.
Magnesium er et fantastisk mineral, som hjælper til med at regulere tarmene. Hvis du stadig har forstoppelse (afføring hver anden eller tredje dag), anbefaler jeg, at du tager magnesiumtilskud, for eksempel magnesiumnitrat. En eller to kapsler à 400 mg magnesiumnitrat per dag vil typisk normalisere tarmfunktionen. Magnesiumnitrat kan også tages i flydende form. Kontakt din læge, hvis dette ikke løser problemet. Måske du skal have udført tests på din tyktarm, som sigmoideoskopi, koloskopi eller røntgenundersøgelse (barium enema).
Urter og næringsstoffer
Jeg anbefaler flere typer urter og næringsstoffer med højt klorofylindhold til brug ved afgiftning af kroppen, blandt andet kvikgræs, byggræs, alfalfa, spirulina, chlo-rella og blågrønalger. De er ypperlige til afgiftning og rensning af tyktarmen. Hver morgen tager jeg en lille portion (omtrent en toppet spiseske) af en blanding af alfalfa, byggræs, kvikgræs, spirulina, chlorella og blågrønalger. Drikken kaldes Green Superfood og er en effektiv afgiftningskur og tyktarmsrenser.
Efter min mening er chlorella (en algetype) den mest effektive måde at skille sig af med giftige tungmetaller på. Der findes tre hovedtyper af alger: spirulina, chlorella (som har højt klorofylindhold) og blågrønalger. Den store fordel med chlorella er, at den har knuste skaller og dermed er i stand til at absorbere og fjerne kviksølv og andre tungmetaller.
Jeg er en stor tilhænger af hvidløg, for jeg har set resultaterne af den. Hvidløg er et fantastisk naturligt antibiotikum. Det er også effektivt mod virus, svampe, gær og parasitter. Tag 500 mg hvidløg tre gange om dagen i en måned mod gærinfektion. Tag ligeså meget tre gange om dagen i en måned eller to for at blive fri for parasitter. Tag den samme dosis to eller tre gange om dagen for at blive fri for tungmetaller og beskytte dig mod virusinfektioner.
Andre effektive urter er berberis, borre, cayennepeber, mælkebøtterod, solhat, bukkehorn, rødkløver, hydrastinurt, mariatidsel/mælketidsel og kongslys. Helsekostforretninger har produkter for afgiftning af tyktarmen og kroppen i det hele taget, som indeholder disse rensende urter.
Hørfrøolie
Hørfrøolie er et af de mest effektive – og oversete – afgiftningsmidler. Hørfrøolie er lige så god for din krop, som hærdet fedt (margarine) er usundt. Den hjælper kroppen til at modvirke effekterne af sprøjtemidler og industrigifte og er en af de vigtigste afgiftningsmetoder, som findes.
Efter min mening bør alle mennesker tage 1 spiseske hørfrøolie én eller to gange daglig – jeg kan love dig, at jeg selv gør det. Olien er meget rig på omega-3-fedtsyrer og styrker cellerne og dine cellemembraner. Den kan også bidrage til at forebygge hjertesygdomme, artritis, ja til og med kræft. Hørfrøolie er en form for ”fedterstatningsprogram”. Du erstatter de usunde fedtstoffer med sunde fedtstoffer. Derfor er den så voldsomt vigtig. Prøv hørfrøolie med kanel, hvis du ikke bryder dig om originalsmagen.
Fordelene ved faste
Faste er en af de bedste metoder til afgiftning af kroppen. I Bibelen sagde Jesus: ”Og når I faster « ikke: ”Og hvis I faster …” (Matt 6,16) Bibelen forventer, at vi faster, hvad enten det er en dag i ugen eller én dag i måneden.
Jeg har stor tro på faste, ikke bare på grund af de indiskutable åndelige fordele, men også på grund af den rensende effekt den har på kroppen.
Af medicinske grunde fraråder jeg faste på mere end syv dage, og jeg insisterer på, at mine patienter drikker mindst to til tre liter vand daglig. Husk at du kan overleve fire-fem uger uden mad, men kun fem dage uden vand. Dyr begynder at faste, når de bliver syge. For dig og mig kan faste forebygge forkølelse, influenza, allergier, højt blodtryk, astma, hovedpine, psoriasis, hjertesygdomme, artritis, rygsmerter og træthed.
Bibelen fortæller rigtignok, at Jesus fastede i fyrre dage, men jeg vil ikke anbefale nogen at faste i fyrre dage. Hvorfor? Hvis du ikke er kaldet af Gud til at holde dig uden mad så længe, kan det få alvorlige konsekvenser.
Jeg har set mange patienter, som faster for længe – og for ofte. Nogle af dem siger:
”Jeg føler mig veltilpas. Jeg vil begynde at faste fem, seks, eller syv dage hver måned.” Pludselig begynder de at miste muskelmasse, immunforsvaret påvirkes, og så bliver de syge.
Fasten bør vare i meget korte perioder, ikke mere end tre til syv dage, med mindre du bliver fulgt nøje op af din læge. Du bør ikke faste, hvis du snart skal opereres (eller for nylig er blevet opereret), har mavesår, en eller anden psykisk lidelse, kræft, hjertesygdom, hjerteflimmer, hjertefejl, svækket immunforsvar, eller hvis du er undervægtig.
For hyppige faster fører ofte til underernæring, træthed, svaghed på grund af manglende næringsstoffer og svækket sygdomsmodstand. Kvinder, som er gravide eller ammer, bør heller ikke faste.
Jeg anbefaler mennesker at faste på ”hviledage”, ikke arbejdsdage. Faste kan give koncentrationsproblemer og påvirke arbejdsindsatsen.
Jeg mener også, at en juice-faste (med nypresset juice) er meget tryggere end en vandfaste. Det er meget vigtigt, at du drikker to til tre liter rent vand per dag, når du faster – husk at fasten skal rense kroppen for giftstoffer.
Tag hørfrøolie, 1 teske sammen med 2,5 deciliter juice, det hjælper mod sultfølelsen.
Denne type faste er tryggere, enklere at gennemføre, stimulerer til udskilning af affaldsstoffer, tilfører mange af de nødvendige næringsstoffer og begrænser muskelmassetabet. Her er nogle forslag til variationer:
Hæld 1 spiseske nypresset citronsaft i 2,5 dl vand. Du kan eventuelt tilsætte Stevia (et urtebaseret sødemiddel).
Prøv en gulerodsjuice-faste – med nypresset gulerodsjuice hver tredje eller fjerde time. Bland 1 teske hørfrøolie med 2,5 deciliter juice for at modvirke sultfølelsen.
For å få en superrensende kur kan du blande 2 spsk citronsaft og 1/10 teske cayennepeber med 2,5 dl vand. Drik dette hver tredje eller fjerde time.
Rør 1 spsk klorofyltilskud ud i din favoritjuice, og drik denne blanding tre eller fire gange om dagen. Dette er den fastemetode, jeg selv holder mest af. Desuden bør du drikke to liter vand.
Hæld 1 tsk æblecider-eddike i 2,5 dl vand. Drik dette hver tredje eller fjerde time. Du kan tilsætte 1 tsk hørfrøolie til hver af disse drikke. For at få variation kan du prøve dig frem med forskellige frugtjuicer i løbet af fasten.
Nøglen er at finde det fasteoplæg, som passer bedst til dig. Fast en dag om ugen eller en dag om måneden for at afgifte din krop. Hvis du skal faste mere end én dag, anbefaler jeg, at du følger retningslinjerne i min bog ”Toxic Relief”.
Jeg blev for nylig opsøgt af en kvinde, som havde været hos en allergolog og fået udført en lang række tests. I mange måneder havde hun lidt af nældefeber (urticaria). Hendes krop var dækket af vabler, og hun følte sig elendig. Hun gik på ekstremt høje doser kortison og fire forskellige antihistaminer.
”Jeg har det så forfærdeligt,” udbrød hun.
”Vi må sætte dig på en afgiftningskur, som inkluderer faste”, sagde jeg.
Efter kort tid var hun stoppet med kortisonen og havde reduceret antihistamindoserne drastisk. Hun var et nyt menneske.
Gud skabte din krop som en strømmende flod, som både tager imod og giver fra sig. Det kroppen optager, må den også tage hånd om eller skille sig af med. Tag den tid, du behøver for at afgifte din krop – dit liv kan afhænge af det.
Kroppens 6 vigtigste afgiftningssystemer:
1. Nyrerne – som renser blodet og udskiller giftstoffer
2. Tyktarmen – kroppens kloaksystem
3. Lungerne – som i størst grad eksponeres for miljøet vi lever i
4. Leveren – som omdanner kemikalier og giftstoffer for at kunne fjerne dem fra kroppen
5. Huden
6. Lymferne
Tjekliste for afgiftning
Giftstoffer lagres normalt i vores fedtvæv og
må fjernes.
Vi må forbedre funktionen af de vigtigste afgiftningssystemer i kroppen: nyrerne, tyktarmen, huden, lungerne, lymferne og leveren.
Undgå alkohol, tobak og andre giftige rusmidler.
Reducer kaffedrikningen, eller stop helt med kaffe.
Undgå mad med lever eller nyrer.
Disse organer er giftfiltre.
Begræns indtaget af svinekød, eller stop
helt med det.
Spis mad fra havet, men ikke fra industrialiserede områder. Undgå skaldyr.
Undgå transfedt. Det er skadeligt for dine årer.
Undgå mad med højt kviksølvindhold.
Træn aerobic for at svede, og brug
sauna regelmæssig.
Reducer indtaget af sukker og salt.
Spis mad med højt fiberindhold, eller tag et fibertilskud som psyllium for at forbedre tarmfunktionen.
Tag 1 spiseske linfrøolie én eller to gange om dagen.
Fast mindst én dag hver måned.