Masser af sne i Jerusalem

Tidligt imorges begyndte sneen at vælte ned over Jerusalem og klædte byen i betagende hvidt.

Det er sjældent, det sner her allerede i december, men det skete altså i år. Der meldes om snelag på 10 centimeter på højtliggende steder, men temperaturen – lidt over frysepunktet – varsler om, at sneen ikke bliver liggende længe.

 

Der er dog foreløbig nok sne til, at glade børn kan bygge snemænd og have sneboldkampe.

 

Meteorologerne forudsiger, at det påny vil sne kraftigt til aften.

 

Israels indbyggere har i flere dage været forberedt på storm med snefald, og fra hele landet meldes om lukkede veje, nedfaldne elektrcitetslinjer, oversvømmelser og væltede træer. Alene i Beersheba i Negev-ørkenen er der faldet 94 træer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Skoler er lukkede i Jerusalem, da gader og veje kun er delvis farbare, og det tilrådes bilister ikke at bruge deres køretøj på de glatte kørebaner.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I flere timer nu til morgen var udsigten fra min bolig i Abu Tor-bykvarteret over for Zion Bjerg og Nadversalen hyllet i snetåge, men det lykkkedes mig at tage nogle billeder af tilsneede biler og en enkelt UN-bil, hvis fører ikke turde køre længere.  

 

I Jerusalem gik 10 sneplove, saltspredningsmaskiner og traktorer i gang med at rydde gaderne for sne.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hele Mellemøsten er ramt sne og storm af en koldfront, der kommer nordfra.

 

Der meldes om  regnstorme, mange steder med sne, fra Tel Aviv  til Homs i Syrien. Snestorme har hærget i Libanon, hvor den truer tusinder af hjemløse flygtninge.

 

Vandstanden i Genezaret Sø er steget med en centimeter til 211.38 meter under havets overflade – dog stadig 2.58 meter fra fuld kapacitet.

 

Opppositionslederen, arbejderpartiets formand,, Isaac Herzog, siger, at det barske vejr viser kløfterne i det israelske samfund.

– Mens mange fejrer sneen på Hermon-bjerget, har tusinder af gamle, hjemløse og fattige ikke råd til opvarmning eller varme tæpper, siger han.

 

Herzog opfordrede statsministeren, finansministeren og velfærdsministeren til at budgettere hjælp og opvarmning for nødlidende.