Fri for fordømmelse
”Der er ingen fordømmelse for dem, som tilhører mig, for gennem mig sætter livets Ånds lov dig fri fra syndens og dødens lov.” Jesus
Kære Jesus
Jeg tror, du har befriet mig fra fordømmelse gennem din død på korset for mine synder. Alligevel fortsætter jeg med at kæmpe med følelser af fordømmelse – nogle gange uden synlig grund. Jeg længes efter at opleve den fulde frihed, som du har gjort mulig. Jeg ved, jeg har brug for din Ånds hjælp, men jeg er ikke sikker på, hvordan jeg får hans assistance.
Elskede, du kan bede min Ånd om hjælp til at finde frihed fra fordømmende følelser. Erkend, at disse følelser ikke har nogen basis i virkeligheden. Se hen til mig gennem troens øjne. Fryd dig i mit himmelske smils anerkendelse. Jo mere du er forbundet med mig ved at forkusere på mit nærvær, des mere kan du modtage af min kærlige bekræftelse. Det bedste middel mod at føle fordømmelse er at opleve min kærlighed til dig. Du kan også bekæmpe fordømmende følelser ved at grunde over evangeliets sandheder. Djævelen er løgnens fader, og han specialiserer sig i bedrag. Bekæmp hans helvedes løgne med bibelsk sandhed.
Til sidst, så husk, at min Ånd er livets Ånd. Følelser af fordømmelse dræner dig for energi og gør dig sårbar. Når min Ånd fylder dig med liv, får du kraft til at leve i overflod – fuldt ud.
Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, der tilhører Jesus Kristus. For gennem Kristus er jeg blevet sat fri ved den Ånds kraft, som bringer liv, og jeg lever ikke længere under syndens lov, som bringer død.
Rom. 8, 1-2
Hver dag bekræfter Herren sin trofaste nåde. Hver nat synger jeg lovsange til ham. Det er bønner om hjælp til den Gud, som giver mig liv.
Salme 42, 9
Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.
Joh. 10,10