Fyret for at citere Bibelen
Patriarken Phil Robertson i serien Duck Dynasty blev fyret, efter at have udtalt sig imod homofile. Nu er han dog genansat efter protester fra over 250.000 seere.
Phil Robertson blev fyret fra realityserien Duck Dynasty efter at have citeret bibelord mod homofili. Nu har protester dog fået tv-kanalen A&E til at genantage ham.
Fyringen af Phil Robertson udløste massive protester i USA, hvor 11,8 millioner seere fulgte A & E kanalens Duck Dynasty i seriens fjerde sæson i 2013.
Familien Robertson er indehavere af firmaet Duck Commander, som producerer udstyr til andejagt. Men det er også en kristen familie, som ikke lægger skjul på sine holdninger.
A&E vaskede hænder
Det var et interview med magasinet GQ (Gentlemen’s Quarterly), som afslørede Phil Robertsons syn på homoseksualitet. Han citerede 1. Korinterbrev 6 vers 9 og 10, hvor praktiserende homoseksuelle nævnes i en liste over dem, der ’ikke skal arve Guds rige’.
Efter dette interview var A & E hurtigt ude med en pressemeddelelse for at afvise, at Phil Robertsons holdning på nogen måde var i overensstemmelse med kanalens egen.
Resultatet blev en ”permanent” suspendering af Phil Robertson fra det populære show.
Twitter diskriminerede
Der blev dog hurtigt oprettet en støttegruppe på Twitter til fordel for Phil Robertson. Men så blokerede Twitter linket til støttegruppens hjemmeside.
Den kristne forbugerorganisation Faith Driven Consumer samlede i løbet af et par dage over 250.000 underskrifter til fordel for Phil Robertson. Forbrugerorganistaionen bad A & E kanalen om at give Phil en formel undskyldning – og igen give ham plads i showet. Det er nu sket.
Twitters blokering var det tredje eksempel på, at de sociale medier har lukket en hjemmeside, der støttede Phil Robertson og hans plads i Duck Dynasty showet. En Facebook støtteside fik over 1.7 millioner likes.
’Vi følger Bibelen’
– Vi er kaldet til at følge Guds Ord, og Phil har bare citeret det, siger Chris Stone fra Faith Driven Consumer.
Som andre amerikanere betegner han A & Es fyring af Phil Robertson som censur, intolerance og diskrimination.
– Vi bad bare om, at Phil må få lov til at udtrykke sin religiøse holdning, siger Stone, som mener, at friheden har trange kår, når ens holdning ikke er politisk korrekt.