Hamas i Gaza forbereder ny krig mod Israel

Med kameraer installeret i moske-minareter og et kompliceret system af tunneller og et massivt lager af langtrækkende missiler forbereder Hamas i Gaza-striben sig på en ny krig mod Israel.
Selv om der er relativ ro i området har israelerne – særligt beboere i den sydlige del af landet – fået en barsk påmindelse om, at Gaza er i live og sparker.

Siden Israels militæroperation “Forsvarssøjle” har situationen gradvist udviklet sig til raketbeskydning, som toppede i den forløbne uge, da Islamisk Jihad affyrede raketter mod Ashkelon midt om natten.

Hvis ikke Israel havde “Iron Dome”-missilforsvarssystemet, ville resultatet have været dramatisk anderledes, skriver den israelske avis”Yediot Aharonot” idag.
– Ligesom tidligere var baggrunden for raketangrebet den interne magtkamp mellem Hamas og Islamisk Jihad, og ligesom tidligere måtte Israel betale prisen, skriver bladet.

Blandt Hamas’ forberedelser til den næste kamprunde med Israel er skjulte langrækkende raket-affyringsapparater under civile boliger og opførelse af avancerede underjordiske tunneller, der hver koster omkring en million dollars.

Hamas’ styrker befinder sig langs hovedvejene, der fører til grænsehegnet med Israel. Ifølge en velinformeret kilde i Gaza har Hamas fornylig sendt forstærkninger dertil.

Israel er for sin del vendt tilbage til dets gamle politik med direkte angreb mod raketafskydnings-ramper. Ahmad Sa’ad fra Islamisk Jihad, der var ansvarlig for raketangrebet mod Ashkelon, blev alvorligt såret, da en israelsk raket ham på en gade i Gaza.

Dette skete nogenlunde som da en mand, ansvarlig for at beskyde Israel med raketter under Ariel Sharons begravelse, blev dræbt ved et israelsk luftangreb.

Hamas disponerer over et stort lager af Gaza-producerede M-75 raketter, som kan nå mål i hele det midterste Israel. Siden den sidste kamprunde med Israel har Hamas besluttetat at installere dets raket-afskydningsramper ved siden af sensitive anlæg, hvilket vil kunne være Hamas til nytte under dets “public relation”-krig mod Israel ved at skabe en “forklædning”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ifølge den israelske avis skjuler Hamas dets raketter under højhuse og inde i dem. Gruppen har installeret kameraer øverst oppe i minareter og vandtårne i efterretnings-øjemed og for at bringe Israel i et dilemma. Hvis Israel ødelægger en moske, vil dette nå frem til aviser verden over.
Hamas’ netværk af underjordiske tunneller vil være skjule steder for ledelsen og til hurtig befordring af kampstyrker.

Det menes, at nogle af de tunneller, der nu opføres, vil ende under israelsk område, lige som den tunnel, der blev fundet nær kibbutz Ein Hashlosha, og som endte 200 meter inde på israelsk
territorium.