Normisjon igen på jagt efter ny generalsekretær
Ingvar Torsvik blev antaget som ny generalsekretær i Normisjon fra 1. januar. Men hans profil svarer ikke til selskabets forventinger, så Normisjon søger igen.
– Det handler om forskelle i opfattelsen af lederrollen, siger landsstyrets leder, Tormod Kleiven til KPK.
Midt i december blev det klart, at Ingvar Torsvik, som sidste sommer blev ansat som ny generalsekretær i Normisjon, alligevel ikke skulle tiltræde stillingen fra 1. januar 2014.
Kompensation
Kleiven præciserer, at der ikke er tale om manglende lederkompetancer hos Torsvik.
Ingvar Torsvik har opsagt sin tidligere stilling som kommunalchef i Os kommune i Hordaland, og han vil nu få økonomisk kompensation fra Normisjon.
– Kompensationen er en naturlig konsekvens af den beslutning, landsstyret har taget, og vi er enige om rammebetingelsene for den, siger Kleiven, som dog ikke ønsker at gå i deltaljer om størrelsen af beløbet.
– Landsstyret siger i en pressemeldelelse, at ansættelsesprocessen vil blive grundigt evalueret, tilføjer Kleiven.
Den afgående generalsekretær Rolf Kjøde skal nu fortsætte i yderligere tre måneder efter nytår, så landsstyret får tid til at finde en ny løsning på ansættelsesspørgsmålet.
Teologisk profil
Det var et interview med Ingvar Torsvik i avisen Dagen, der såede tvivl om hans teologiske holdninger, bl.a. til vielse af homofile.
Kjøde er ansat på NLA Høgskolen i Bergen fra efteråret 2014, og han skulle efter planen have orlov fra Normisjon i første halvdel af 2014 for at arbejde med et forskningsprojekt, skriver KPK.
Bodil