Solid rock fra Creed-forsanger
Der går ikke mange sekunder, før man føler sig godt tilpas ved den tidligere Creed-forsangers dybe, kraftfulde og virkelig gode stemme. Den kan noget, som kun få stemmer kan. Det er bare ikke helt nok.
Som vi tidligere har skrevet i Udfordringen, så har Scott Stapp siden de succesfulde Creed-dage været på noget af en personlig rutsjetur. Som med så mange andre rockstjerner før ham bukkede han under for presset og fristelserne og kom ud i noget misbrug.
Heldigvis er han tilbage igen med sit andet album (’The Great Divide’ kom i 2005). Et album som måske ikke ligefrem får mig til at græde af glæde, som tidligere Creed-fan, men som dog er et rigtig solidt og godt album.
Scott Stapps sublime stemme kan nemlig bære rigtig meget på dette album, som generelt er lidt mere poppet og mangler lidt af den kant og skarphed, som de fleste af Creeds hits havde. Måske hænger det sammen med det simple faktum, at Stapp simpelthen bare er blevet ældre og derfor har en lidt anden vinkel på livet og musikken? Teksterne handler blandt andet om hans fortid og om, hvordan Gud kan skabe håb og mening med fremtiden.
Som lytter sidder jeg dog og mangler lidt mere variation, men også lidt flere numre, som er nogle man har lyst til at sætte på repeat – albummet virker en lille smule uforløst, synes jeg. Måske er det ikke længere fair at sammenligne Stapp med Creeds storhedstid. Det er en høj målestok, og dette album når ikke helt derop, men når trods alt et godt stykke af vejen.
