Spis og drik til Guds ære

Rick Warren
Rick Warren

I bogen ’The Daniel Plan’ viser Rich Warren og de to læger, som er hans medforfattere, vejen til et sundt liv efter bibelske principper.

Pastor Rich Warren har skrevet flere bestsellere. Den sidste hedder The Daniel Plan og handler om sund livsstil.

– ’Daniel-planen’ er meget mere end en slankekur. Det handler om at leve efter de bibelske principper, fortæller Rich Warren.
Hans nye bog indeholder et lisvstilsprogram, der er bygget op på fem principper. På engelsk begynder de alle med ’F’, nemlig Food, Fitness, Focus, Faith and Friends (mad, fitness, fokus, tro og venner).

Hemmelige ingredienser

De tre sidste ’F-er’ handler om det, Warren kalder ”Den hemmelige sauce”. Det er her, Daniel-planen adskiller sig fra alle andre bøger om sund livsstil.
Både Gud og vennerne skal være med i ens dagligliv – og så skal man iøvrigt holde fokus og sætte realistiske mål for sin livsstilsændring.

Dinosaurus-syndromet

– Jeg vil gerne hjælpe folk til at undgå dinosaurus-syndromet, siger Dr. Daniel Amen, der ligesom Dr. Mark Hyman er Rich Warrens medforfattere.
140 undersøgelser viser, at når din vægt går op, vil størrelsen på din hjerne gå ned. Det burde få alle mennesker til at spise sundere! mener Amen.
Han driver en klinik, som har verdens største database af hjernescanninger, der viser forholdet mellem hjerne og adfærd. Der er tale om 85.000 scanninger fra 93 lande, så Amen har et godt videnskabeligt udgangspunkt for sin påstand om, at ens hjerne kan tage fejl, når den giver én lov til at tage den tredje doughnut.

Involver vennerne
Kollagen viser de vigtige elementer fra ’Daniel-planen’. Det handler om kristen tro, sund mad, bevægelse, fællesskab og det rigtige fokus.
Kollagen viser de vigtige elementer fra ’Daniel-planen’. Det handler om kristen tro, sund mad, bevægelse, fællesskab og det rigtige fokus.

– Tros-elementet er noget, der adskiller Daniel-planen fra mange andre programmer for sund livsstil, siger Mark Hyman. Men vi har også fundet ud af, at folk, der gennemgår programmet sammen med deres venner, taber sig dobbelt så meget som dem, der gør det alene.
Det er den faktor – kærlighedsfaktoren – som gør hele forskellen.
Daniels eksempel
Daniel-planen er inspireret af den bibelske Daniel, som afviste de fede retter fra den babyloniske konges bord. Han udfordrede sin overordnede til en sundhedskonkurrence og vandt den efter at have spist grønsager og drukket vand i 10 dage.
Rich Warren er præst i megakirken Saddleback Church i Californien. Han oplevede på egen krop, hvor tunge amerikanerne er, da han på en dag døbte 827 voksne ved at sænke dem ned i dåbsbassinet og derefter løfte dem op. Oplevelsen gjorde ham samtidig opmærksom på, at han burde gøre noget ved sin egen overvægt.