163.157 kom til tro gennem Troens Bevis’ brevkurser
Sidste år fik brevkurserne ’Det nye Liv’ fra Troens Bevis næsten en halv million nye elever, men organisationen mangler midler til trykning af nye materialer.
I 2013 modtog hele 163.157 Jesus som frelser efter at have fulgt et brevkursus, fortæller Petra T. Aasland fra Troens Bevis.
– Mange har arbejdet rigtig hårdt og under vanskelige forhold for at nå disse flotte resultater, siger Petra T. Aasland, som er leder af brevkurset ”Det Nye Liv”.
2013 var rekordår
Brevkurset ’Det nye Liv’ er et tilbud om oplæring i den kristne tro til søgende og nyfrelste over hele verden. Sidste år deltog 479.901 elever i brevkurset.
Det store antal deltagere og nyfrelste er det bedste resultat i nyere tid.
Troens Bevis er glade for det voksende elevtal, men må samtidig bremse ned på grund af manglende midler til at trykke nok brevkurser.
– Jeg bliver meget ydmyg, nu hvor jeg ser disse resultater, siger Petra T. Aasland.
Opfølgning på kurserne
– Der er opfølgingskontorer, som arbejder tæt sammen med de lokale evangelister fra Troens Bevis. Sammen med vore medarbejdere har evangelisterne gået i dagevis med kurset for at komme frem til afsidesliggende landsbyer i Himalaya, hvor befolkningen er helt fremmed for evangeliet.
I Afrika inviterer vore medarbejdere også folk til deres hjem, hvor de så underviser og beder for dem. De tager sig også tid til at læse kurset lektion for lektion sammen med de elever, som er analfabeter.
Det bliver til mange ture og mange besøg! Vore medarbejdere derude gør et helt fantastisk job, fortæller lederen begejstret.
Satser i Asien
I 2013 åbnede Troens Bevis to nye opfølgingskontorer for brevkurser i Himalaya og Thailand. Der foregår en massiv missionsindsats i Sydøst-Asien. Man planlægger også at åbne et nyt kontor i Vietnam i 2014.
– Vi oplever, at der er særlig vanskelige forhold for vore lokale medarbejdere i denne region. De møder ofte stærk modstand fra radikale grupperinger blandt muslimer og hinduer. Især i Indonesien oplever mange af de nye troende stor forfølgelse, forklarer Petra T. Aasland.