Brug mig mere – hvis jeg tør…

I den bøn beder jeg om, at Gud vil bruge mig noget mere, og jeg overgiver mine sanser, mine tanker og min krop til Ham.
Jeg oplever igen og igen, at Helligånden finder nye måder at få min opmærksomhed på, og det er faktisk overraskende, at jeg bliver overrasket hver eneste gang, men det gør jeg.
Det er også overraskende, og ret pinligt, at jeg bliver ved og ved med at tvivle på det, når Ånden kalder mig til aktion.
Jeg sad en dag til gudstjeneste og kiggede rundt. Jeg havde bedt min bøn og var i forventning til, hvad Ånden ville vise mig. Jeg fik pludselig synkebesvær, og smerter i halsen. Kunne det være fra Ånden? “Nej Far, det er for almindeligt, det er vinter, det passer jo på halvdelen herinde, det tør jeg ikke gå op og kalde frem til forbøn på”.
Helligånden er ret tålmodig med mig, og jeg fik snart de vildeste hede- og fryseture og vidste, at jeg nu havde febersymptomer. Det kom hver gang, jeg kiggede over i en bestemt del af kirken, og en del af mig var klar over, at der nok sad en med feber derovre. Jeg bad: “Far, det er for specielt! Hvem går i kirke med så høj feber?” Jeg skulle lige til at bede om et nyt forsøg, da jeg hørte mine egne dårlige og modstridende undskyldninger, og jeg valgte at gå frem, for at få det clearet med præsten.
Da jeg gik op til mikrofonen, sagde Ånden: “Du skal sige hvor personen med feber sidder”. Jeg døde en lille smule af skræk. Før var der 250 personer med mulig feber, nu blev det reduceret til 40. Jeg tog et skridt til og Ånden sagde “Og bliv stående til personen giver sig tilkende”. Det var lige før, der ikke ville komme et ord ud af munden, men det lykkedes, og da jeg så manden med feber vinke til mig lige i det område, jeg havde fornemmet, ville min indre jubel ingen ende tage. Vi fik bedt for manden, og hans feber forsvandt.
Jeg ville ønske, jeg så var færdig med at undskylde og tvivle – men helt ærligt tror jeg aldrig, det lykkes for mig. Jeg kan ikke gå på vandet, men jeg er ved at lære at gå på trods af tvivlen, og det er næsten lige så svært.