Foran Netanyahu-Obama møde i Det Hvide Hus
Statsminister Benyamin Netanyahu skal mødes med præsident Barack Obama i Det hvide Hus i næste måned, hvor de vil drøfte situationen omkring Iran og de israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger.
Ifølge Netanyahu har dagsordenen fire punkter: Først og fremmest Iran, dernæst den diplomatiske proces med palæstinenserne, videre opmuntring til investering i Israel og partnerskab med israelske firmaer og endelig turisme til Israel.
– Israels mål er at forhindre, at Iran opnår atomvåben, sagde Netanyahu, da han igår gav oplysninger om sin forestående USA-rejse.

