God start for Iran-drøftelser – men ikke for Syrien-samtaler

Mens der meldes om en god start for drøftelserne om Iran i Wien, rapporteres der dødevande i forhandlingerne mellem den syriske regering og oppositionen i Geneve.

Ifølge EU’s udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton har de seks verdensmagter og Iran haft en “god start” under produktive samtaler i denne uge om Teherans atomprogram.
– De to sider har identificeret anliggender, der skal tages op i forhandlinger om en endelig løsning af den 10-årige atomstrid, sagde hun. Der er en masse at gøre. Det vil ikke blive let, men vi har gjort en god start.

Ashton vil besøge Iran den 9.-10, marts før den næste forhandlingsrunde, oplyser en vestlig diplomat.

Østrigs præsident, Hans Fischer,er blevet indbudt ti Iran for at genoplive forbindelsen mellem Teheran og et EU-medlemsland,som i århundreder har været Teherans brohoved i Europa.
Det vides endnu ikke, om Fischer vil acceptere indbydelsen.

 

Syrien

Fra Geneve rapporteres, at forhandlingerne mellem Assad-styret og dettes modstandere er gået i hårdknude.

“New York Times” skriver i en lederartikel idag, at Assad ikke blot har modsat sig ethvert kompromis, men faktisk har intensiveret bombeangreb mod oprørskvarterer.

Bladet skriver, at Assads greb er blevetstærkere i det sidste år, takket være støtten fra hans beskyttere i Rusland og Iran.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Borgerkrigen i Syrien har hidtil kostet henved 140.000 dræbte, fremkaldt ni millioner flygtninge og tvangsforflyttet  4,25 millioner internt.