Homs: 60.000 kristne blev til 28

Der er kun 28 kristne tilbage i den sønderbombede by Homs, fortæller en hollandsk præst.
Der er kun 28 kristne tilbage i den sønderbombede by Homs, fortæller en hollandsk præst.

For få uger siden boede der 60.000 kristne i den syriske by Homs. Nu er der kun 28, fortæller en hollandsk jesuiterpræst ifølge Åbne Døre.
De 28 kristne bliver boende i den gamle by for at passe på deres ejendomme der. Også den hollandske jesuiterpræst Frans van der Lugt bliver i Homs:
– Hvis jeg forlader byen, vil intet blive tilbage af denne bygning, sagde Van der Lugt til den hollandske radiostation NOS Radio 1 for nylig. Og jeg ønsker ikke at efterlade de 28 kristne, som er tilbage, fortsatte han.
Næsten alle huse i Homs er ødelagte, og der er mangel på mad. FN bragte gryder og tøj, som der ikke var brug for – men ikke ris og andre fødevarer, som folk mangler. Folk samler de planter, som vokser på vejen, for at lave suppe af dem. Sulten har gjort, at oprørerne ikke er motiverede for at kæmpe.
I 2011, før krigen startede, havde Homs 600.000 indbyggere.
Bodil