– Jeg vil ikke være bundet til noget, der ikke er Gud

Som barn drømte Charlotte Roel om at blive vagabond. I stedet blev det til en sangkarriere med international anerkendelse. I dag er hun på vej med ny lovsang, begyndt at læse teologi og sluppet nådigt gennem et sygdomsforløb fyldt med Guds-nærvær.

Den kristne sangerinde Charlotte Roel ønsker et endnu mere Guds-inderligt liv. Og at medvirke til at andre får det – også i kirkerne. Hun har skrevet en ny lovsang, der underbygger dette.

– Sangen er en slags return to basic. ”You are” er lidt et opgør med moderne lovsange, når de bliver for meget mig, mig, mig. Så de drejer sig om mennesket og ikke Skaberen. I modsætning til de lovsange, der ikke nærmer sig Jesus og Gud, nævner jeg i min nye sang alle de navne, Gud bruger om sig selv.
– Jeg synes godt, vi må bruge et stort sprog…til stor musik fra himlen. Og musikken må også gerne være rig – kraftfyldt, rytmisk og have mere end tre akkorder, siger sangerinden, der er kendt for at have sin helt egen stil.
Charlotte Roel vil gerne sætte mere fokus på Jesus for at fremelske dybere og mere inderlig tro både hos sig selv og andre. I privatlivet, på arbejdspladser og ikke mindst igennem lovsangen og gospelmusikken.
I september 2013 startede hun på teologistudiet for at få mere viden om Jesus, Bibelen og troen, der altid har været den røde tråd i hendes liv. Hun vil gerne blive en kompetent musikpastor og håber, det lykkes at kombinere studieårene på SU med et familieliv med to børn.
– Der er alt for mange, der ikke rigtig gør noget som kristne. Uden for kirken står de ikke ved deres tro, så det kan høres og inspirere andre. Det er da dejligt, at mange mennesker er begyndt at synge gospel. Men det er ikke nok. Når man har sagt a, må man også sige b. Nu siger jeg z! Vi skal bekende kulør og gøre det helt tydeligt, hvad gospel handler om. Det skal være mere Guds-orienteret, understreger Charlotte Roel.
Den nye sang blev indspillet i dagene inden jul sammen med ægtemanden, den amerikanske musiker Floyd Adams, der også er producer på nummeret.

Taknemmelig – rask igen

Charlotte Roel er dybt taknemmelig over, at hun er sluppet nådigt gennem alvorlig sygdom i flere omgange. I 2008 fik hun fjernet to ondartede modermærker og slap efter blot et par ambulante behandlinger af med hudkræft – uden kemoterapi.
– Dengang blev jeg angst. Det står jeg gerne ved. Jeg synes, det er ok at blive angst, selvom man er kristen. Vi kan alle overvældes af angst, siger sangerinden.
Hun var til gengæld dybt fattet, da hun i 2010 fandt en knude i brystet og fik konstateret brystkræft. Også da brystet måtte fjernes.
– For under hele det forløb følte jeg virkelig, at Gud var med mig. Løftede og bar mig igennem. Alting gik lynhurtigt; helt usædvanligt var der for eksempel ingen ventetid, jeg fik de bedste læger, og alting var med mig…
– Jeg har et motto, der hedder ”When it´s time to go, it´s time to go”. Da jeg havde kræft, tænkte jeg: Hvis det er sådan, jeg skal herfra, så er det sådan, jeg skal herfra. Min mand græd, da vi fik det af vide, men jeg opretholdt dén tankegang og havde en ro midt i alt det forfærdelige – mødet med cancer, ni timers operation…
Efter operationen var Charlotte Roel lynhurtigt oppe og følte sig frisk og stærk.
– Da de ville give mig morfin mod smerter, som man plejer at få, ville jeg ikke have det. Jeg kunne mærke, at det ikke var godt for mig og slet ikke nødvendigt. Jeg havde det godt og kunne nøjes med et par panodiler. Men jeg måtte næsten tigge om ikke at få morfin – de insisterede på, at jeg skulle have det. Man skulle selv medicinere, så jeg lod bare være med at tage det, fortæller hun.
Charlotte Roel taler åbent om kræften og har også holdt foredrag om den i England. Dødsangst eller berøringsangst, der får mennesker til at lade som ingenting og feje tingene ind under gulvtæppet, er ikke lige hendes kop te.
– Jeg har altid været åben og talt om tingene. Også om min sygdom: Det værste er, når folk kigger undvigende, for man vil ikke ignoreres, som nogle gør. Eller når de overdriver medfølelsen, så man føler sig som et offer. Det gider man heller ikke være.
– Især fordi Gud var med mig under hele sygdomsforløbet, taler jeg gerne om det. Også for at fortælle, at det ikke er altid, det ender med graven! Men det gælder selvfølgelig om at være parat til det, når dét engang sker, understreger hun.

Hold fast i det rette

Det er vigtigt, at man holder fast i sig selv…altså Guds vilje med ens tilværelse. Og at man vover at satse i overensstemmelse med hjertet. Man skal lære at føle, mærke, opleve og få bekræftet dét, som er rigtigt – i stedet for at tilpasse sig det forkerte.
– Da min plade ”Generation Love” udkom i 1996, havde jeg sunget i mange år. Først lavede vi en single, ”Perfect Love”, som vi følte var et hit. Det var et gospelnummer, selvom mange ikke opfattede det sådan. Da jeg gik til pladeselskaberne med singlen, havde de nogle kasser og ville have, at jeg skulle lave om på mig selv, så jeg passede til dem. Men jeg havde min egen lyd. Derfor udfordrede min mand mig til at udgive singlen selv i stedet for at bruge penge på modetøj. Det gjorde jeg, og den blev nummer 1 i Danmark. Så ville selskaberne gerne lave en plade med mig.
– Da albummet udkom, blev det under et interview i P3 sagt, at jeg var den første, der takkede Jesus på pladecoveret, siger Charlotte Roel.

Udlandet t/r

Som 23-årig flyttede sangerinden til USA, hvor hun boede i New York. Desuden har hun boet i Spanien, og familien har senest tilbragt ti år i London, hvor hun har arbejdet med musik. I syv år har hun været frivillig i en engelsk pinsekirke, hvor hun og Floyd Adams har stået for at undervise lovsangere og musikere. Derefter stod hun for et stort gospelkor i en traditionel kirke. Indtil hun og ægtemanden sidste år slog sig ned i Lyngby. Med deres søn på 16 og datter på 12 år.
Nu kommer hun bl.a. i Lyngby Frikirke, hvor hun for nylig sang til en julekoncert. Og hvor Lars Due Christensen prædiker. Som barn hørte hun mange af hans fars prædikener.
Den 49-årige sangerinde kom med sin mor, mormor og sine mostre i Pinsekirken Tabor på Lyngbyvejen. Ikke mindst hendes mormor var dybt troende – læste meget i Bibelen, sang lovsang også hjemme – og havde ”nærmest englevinger til sidst”.

Bønnesvar

Som 13-årig havde hun en vendepunkts-oplevelse.
– På en lejr i Høve gik Helligånden fra at være teori til at være virkelig for mig. Men om jeg blev frelst?…i dag mener jeg, at kun Gud afgør, hvem der er frelst. Kun Gud kender hjertet.
– Jeg havde også en stærk oplevelse som fire-fem-årig, hvor jeg følte, at Gud lyttede til mine bønner: Jeg havde forelsket mig i en salmetekst, men jeg kendte ikke rigtig melodien. Så bad jeg til Jesus om, at han ville sørge for, at den blev spillet i kirken næste dag. Det var en salme, man ellers ikke hørte. Næste dag blev den spillet i kirken. Jeg synes stadig, det er utroligt, at han gad give mig det bønnesvar.
– I gymnasiet var det i starten lidt svært for mig at bekende kulør og indrømme, at jeg var troende. Men efter en identitetskrise sprang jeg ud af skabet som kristen. I dag har jeg det sådan: Hvis vi ikke vil vedkende os ham, så vil han ikke vedkende sig os, siger hun.
Da sangerinden som ung lige var flyttet til New York, havde hun en dag svært ved at finde vej på Manhattan.
– Men jeg var for stolt til at spørge og prøvede at finde rundt i et område, der bestemt ikke var trygt, og som jeg nok slet ikke burde have bevæget mig ind i alene. Jeg syntes, at jeg ud af mit venstre øje så en kirke. Da jeg gerne ville ud af området, gik jeg dog videre, men så sagde Helligånden i mit indre ”gå tilbage”. Jeg vendte om – og jo, der var en kirke, fortæller hun.
Da Charlotte Roel kom ind i kirken, lyttede hun til en prædiken og blev klar over, at nu havde hun fundet sin nye kirke. Kort tid efter sang hun med i koret – og var på det tidspunkt en af de meget få hvide, der sang i Times Square Church.
– Prædikanten var David Wilkerson, som har skrevet bogen ”Korset og Springkniven”, der blev filmatiseret. Denne hvide prædikant boede i Pennsylvania, da han fik en åbenbaring om at tage til New York. Der havde været en stor sag, hvor nogle unge fra ghettoer var blevet arresteret. Helligånden kom til Wilkerson og sagde, at han skulle prædike for de unge. Han stillede sig derfor op i de værste kvarterer. Og en bandeleder, Nicky Cruz, blev kristen. Prædikanten fik en bodyguard, forklarer hun.
David Wilkerson talte dundertale til menigheden, oplevede sangerinden. Han talte rent ud og i et sprog, der var til at forstå. Det satte og sætter hun pris på. Både i USA, England og herhjemme har Charlotte Roel oplevet, at der i nogle kirker og kristne kredse har sneget sig lidt for meget ego, økonomi og persondyrkelse ind.
– Han var imod hele herlighedstankegangen, som man især oplever i nogle amerikanske kirker – dette fokus på overdreven velstand. I USA er der præster, der forærer hinanden dyre gaver. Det er endda blevet indrømmet for åben tv- skærm. De sørger for materiel velstand til sig selv, men tænker for lidt på menigheden, de fattige… og på, hvordan Jesus var.
– Jeg studerer teologi nu, fordi jeg vil vide helt præcist, hvad der står i Bibelen. For jeg vil også gerne være rustet til at stå op og tale imod det, der er forkert. Jeg er ikke sådan at give mundkurv på. Jeg vil udtrykke ”The truth according to me…på grundlag af Bibelen”, for jeg kan jo ikke andet, siger hun.
En kristen må hele livet studere, lære, lytte, forstå, bevæge sig og forsøge at leve rigtigt. Troen må aldrig forblive overfladisk.
– Der er himmel, men der er også helvede. Bibelen skal ikke være en bog, man har liggende urørt på natbordet hele livet, som blot samler støv. Troens liv skal ikke kun være mannakorn-kristendom, hvor man højst læser eller hører et par linjer om dagen.
– Som barn sagde jeg altid, at jeg ville være vagabond. Da jeg som ung flyttede til USA, medbragte jeg 60 kilo ejendele. Det var alt, hvad jeg ejede. Sidste år, da vi flyttede fra London, efterlod vi alle vores ting. De blev opmagasineret, og jeg har ikke savnet dem et eneste sekund. Jeg kan næsten ikke huske dem. Og jeg ønsker ikke at være bundet til noget, der ikke er af Gud, tilføjer Charlotte Roel.

Sangkarrien i korte træk

Flytter ved årskiftet 2012/13 tilbage til Danmark efter 10 år i London, hvor hun driver musikfirma sammen med sin mand, musikproducer og trommeslager Floyd Adams.
Udgiver debutalbummet ’Generation Love’ i 1996 i Danmark, Tyskland, Schweiz, Østrig og Japan, der genererer tre store radio hits.
Den samlede nationale og internationale presse døber Roel ’Danish Queen of Soul’ (Music & Media), ’Lady Soul of Denmark’ (Vi Unge) og ’Voice of UNICEF› (Billboard).
Debut-singlen ‹Perfect Love› udkommer i 1994 og ligger nr. 1 på mange radiostationer seks uger i træk.
Udgiver duetten ‹Lovely Place› i 1999 med den britiske Soulstjerne Jaki Graham (Ain›t Nobody) som Roel skriver og vokalproducerer.
Udgiver ‹What Kinda Man?› med Canadiske hitproducer Derek Brin i 2001 og skriver kontrakt med verdens største, uafhængige music publishing company Peermusic.
Studerer på det prestigefyldte konservatorie Manhattan School of Music i New York City.
Turnerer i Skandinavien med eget 9-mands R&B og Urban Gospel orkester.
Udnævnes i 1996 til ‘UNICEF’s 50th Anniversary Artist’.

Charlotte Roel kan bookes til koncerter, gospel workshops, teambuilding, vidnesbyrd og inspirationsforedrag om at overleve kræft m.m.