Jesus helbreder i Odense

På det store billede beder Andreas Sloth-Henriksen for en pige med dårligt knæ.
På det store billede beder Andreas Sloth-Henriksen for en pige med dårligt knæ.

– Miraklernes tid er ikke forbi – den er først lige begyndt! siger Andreas Sloth-Henriksen. Sammen med to andre forbedere vil han holde foredrag på helsemessen i Odense i weekenden.

Den 30 cm lange granatsplint forsvandt fra veteranens ryg efter forbøn, fortæller Andreas Slot-Henriksen på sin Facebook-profil.

Den 39-årige har været i krig to gange. Han var smadret fysisk og psykisk og opsøgte Andreas Sloth-Henriksen, fordi han gerne ville bedes for. Andreas fortæller:
– En ca. 30 cm lang granatsplint forsvandt fra ryggen. Han har altid kunne mærke den lige under huden, men nu er den pist væk – og ryggen BRÆNDTE imens.
Granatsplinten blev scannet på sygehuset i fredags og han skal have taget røntgen af den igen om 10 dage mhp. operation (som nu kan aflyses – lol). Perfekt timing.
Han blev også helbredt for et knæ, der var ødelagt af tortur, en fod, en brækket knogle i hånden samt en “smadret” ryg. Hans kone blev helbredt for kraftige smerter i foden, som lægerne ikke kunne finde årsagen til – hun endte med at hoppe på ét ben uden smerter!
Så er det da dejligt at være “fanatisk troende”.Tak Jesus!!!!

Prædikanter med på helsemesse i Odense

Gadeprædikanterne Lene Hauge Jeppesen fra Odense, Bjarke Pedersen og Andreas Slot-Henriksen fra Vejle er med på den store helsemesse i Odense i weekenden. Desuden deltager Kim Döhlie og Mikael Bobjerg på messen.
Til daglig er Lene Hauge Jeppesen adjunkt på Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense, Bjarke Pedersen er ingeniør på LEGO og Andreas Slot-Henriksen har sin egen virksomhed, SpeakOnline.
De tre er nogle af de kristne i Danmark, som aktivt går ud på gader og stræder flere gange om ugen og forkynder evangeliet og beder for de syge.
Midt på gaden sker der mirakler som helbredelse af gigt, tinnitus, døvhed, diskusprolapser, grøn stær, smerter pga. fejloperationer mv. er blevet dagligdag. For Lene, Bjarke og Andreas er ”det overnaturlige, blevet naturligt”.

Symbolet viser, at Gud holder vores hænder i sin hånd. Hvis du ser en taske med dette motiv på gaden, har du fundet en af forbederne.
Symbolet viser, at Gud holder vores hænder i sin hånd. Hvis du ser en taske med dette motiv på gaden, har du fundet en af forbederne.
Man bliver ydmyg

– Reaktionerne på gågaderne er mange. Typisk er det med tvivl og stor skepsis, at folk giver lov til, at vi beder for dem, siger Andreas og fortsætter: Mange griner endda af os, og synes vi er komplet tossede! Det er vi også, men på den gode måde… det er bare så sjovt at se deres reaktion, når Helligånden møder mennesker og de bliver helbredt lige på stedet. Og hvor bliver man ydmyg overfor Gud, når man ser hans kraft.
Teamet har lagt film af nogle af de spontane helbredelser på hjemmesiden: www.LytTilJesus.dk. De fleste af optagelserne er fra gågaden i Vejle.
– Det er vildt, hvad der sker, når man tror på Jesus Kristus som Guds søn og når Helligånden virker igennem den, som tror, understreger Andreas Sloth-Henriksen.

On-stage bøn på messen

Lørdag d. 15. februar kl. 15-16, holder de tre forbedere et foredrag på Helsemessen i Odense, hvor de faktisk udfordrer tilhørende ved at invitere nogle op på scenen og beder for dem ”on-stage”.
Du vil også kunne finde en fra teamet på gaden i Vejle, Middelfart, Fredericia, Kolding og Odense mv. Kig efter tasken med den grønne hånd. Gud, der holder vores hænder i sin.