Liv og død til debat

I sidste uge vedtog Belgien en lov, som giver børn uanset alder ret til aktiv dødshjælp. Men hvad indebærer det?

Belgiens nye lov giver ’uhelbredeligt syge’ børn mulighed for at vælge døden ved en læges hjælp. Tilhængerne af aktiv dødshjælp (AD) forklarer, at tilbuddet naturligvis kun gælder en meget lille gruppe børn, som alligevel vil dø inden for kort tid. Enkelte ulykkelige familier står frem og hilser afgørelsen velkommen – og skam få den, der ikke nærmer sig dette ømtålelige emne med den allerstørste respekt og omsorg for de berørte.
Men hvad indebærer begrebet AD?
Mange kristne afviser det instinktivt med henvisning til, at mennesker er skabt af Gud, og at der er en velsignelse i at leve i tillid til ham under alle forhold.
Der er både etiske, sociale og medicinske problemkomplekser som forskellen mellem aktiv og passiv dødshjælp og sondringen mellem frivillig og ufrivillig dødshjælp. Der er overvejelser om hjernedødskriteriet og patienters muligheder, hvis de skulle vågne op efter en koma.
Nogle hylder tanken om AD, fordi de tror, at mange syge dør under store smerter, eller at lægerne altid prøver at holde patienten i live længst muligt. Men smerter kan lindres for de fleste døende, og lægerne fortsætter ikke en udsigtsløs behandling i det uendelige.
Valget af AD vil typisk blive foretaget under stærke smerter og/eller depression. Men der vil også være en vis påvirkning fra familiemedlemmer og læger. Man kan let forestille sig en række interessekonflikter af fx. følelsesmæssig, økonomisk og prestigemæssig art.
Til forskel fra selvmord vil et ’assisteret selvmord’ involvere hjælp fra et eller flere andre mennesker. Hvordan vil man se på den, der vælger at leve med de samme smerter og begræsninger, som en anden fravalgte ved at vælge at dø? Hvordan ser man på familien til et kronisk sygt barn, som ’bare’ tærer på familiens og samfundets ressourcer?
Mange ser med rette den belgiske lov som en glidebane. I årene før 2. verdenskrig måtte lægerne i Nazityskland udføre ufrivillig AD – det gjaldt om at hjælpe de stakkels handicappede, amputerede veteraner og psykisk syge. Denne praksis forberedte indførelsen af udryddelsesprogrammet for jøder og andre uønskede individer.
Det er tid til at være på vagt – og til at holde bønnevagt. Og det er tid til at minde os selv og andre om bønnen til Gud i Salme 31:
Mine tider er i din hånd.