Den himmelske rangorden

Kæphøje og stolte disciple irettesættes af Jesus, men loves også en særlig status i himlen. Er der nogen, der skal være mere end andre på Den nye Jord?

Jesus irettesætter disciplene, fordi de skændes om, hvem af dem, der skal regnes for den største. Lige efter begynder han på sin forudsigelse af Peters fornægtelse.

Disciplene er blevet for kæphøje, og Jesus er nødt til at tage dem i skole og lære dem ydmyghed. ”Jeg er iblandt jer som den, der tjener,” siger han. Hvor helt igennem pinligt må det ikke have været for disciplene at høre de ord. Når de kæmper indbyrdes om status, søger de altså ikke bare at ophøje sig over hinanden, men også over Herren selv.

Advarsel og trøst

Det er en advarsel til os alle: Gør dig ikke til af din moralitet, din fromhed, din kristelighed og da slet ikke af din ydmyghed. Stillet over for Guds krav om hellighed og stillet over for den Kristus, der opfyldte disse krav, falder vi alle ynkeligt igennem og har ikke noget at lade hinanden høre.
Samtidig er der på en måde trøst at hente i dette skriftsted. Jesu disciple, som så Jesus i kød og blod, vandrede sammen med ham og hørte ham undervise – hvor fantastisk må det ikke have været – disse disciple udstilles her som stolte, misundelige og feje. Det må nok have lov at styrke vores håb om, at Gud også kan bruge os, og ikke mindst: at han kan tilgive os.
Og så er der jo ikke bare tale om, at Jesus sætter disciplene på plads. Han fordømmer ikke Peter, og alle disciplene får minsandten at vide, at de ”skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer”.

Særstatus på den nye jord?

Det er muligt, at Jesus her taler om endetiden og dommedag, hvor disciplene skal spille en særlig rolle. Men det spørgsmål ligger nært for, om disciplene også vil få en særstatus på Den nye Jord? Der er jo også andre skriftsteder, der tyder på, at nogle – ikke bare disciplene – til den tid skal have højere rang eller større ansvar end andre.
Det har altid undret mig, at der skulle være behov for en rangorden på Den nye Jord, men det bekymrer mig egentlig ikke. Det evige liv sammen med Gud på Den nye Jord er jo pr. definition fuldkomment. Kan noget være bedre end det fuldkomne? Nej, altså kan jeg ikke tro, at jeg går glip af noget. Desuden er det jo bare disciplenes rivalisering og misundelse om igen, hvis jeg blev utilfreds med min rangering, og til den tid er jeg jo befriet for enhver synd og opfyldt af den kærlighed, der fryder sig ved at agte andre højere end mig selv. Altså kan det aldrig blive noget problem.
Der er således ingen grund til at bekymre sig om at komme højt på strå hos Gud, og vi skal heller ikke forvente det eller stræbe efter det. Er det ikke netop det, Jesus vil lære os med lignelsen om vingårdsarbejderne? Synes du, du gør en stor indsats for at efterleve Guds bud og sprede evangeliet? Du vil få din løn i himlen. Men den, der har ydet langt mindre end du, vil få den samme løn, hvis bare han tager imod frelsen i Kristus.

Eller samme løn?

Vil det så sige, at den ærkeslyngel, som i sidste øjeblik omvender sig og bliver frelst på sit dødsleje, kan forvente lige så stor velsignelse på Den nye Jord, som den helgen, der hele sit liv har ofret sig for andre mennesker? Ja.
Hvis vi ikke vil acceptere det, så er vi igen tilbage ved den holdning, Jesus irettesætter disciplene for: ”Jeg er større end dig, fordi …” Den går ikke. Tænk på Paulus, denne formidable troens forkæmper. Hvem havde vel mere grund til at forvente særbehandling på Den nye Jord end han? Når han om sig selv kan sige: ”Jeg, den ringeste af alle de hellige” (Ef 3,8), så må det lukke munden på enhver.
Gud være lovet, at hans nåde og retfærdighed så uendelig langt overgår vores. Ellers var vi alle ilde stedt.

Luk. 22:24-32

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Lederskab i Guds rige
24Disciplene diskuterede også hvem af dem, der var bedst egnet som leder. 25Da sagde Jesus til dem: »Denne verdens magthavere hundser med dem, de har under sig, og selv en diktator ynder at kalde sig folkets velgører. 26Sådan skal I ikke opføre jer. De, der er ledere iblandt jer, skal være villige til at tjene dem, de er ledere for. De, som har højest rang iblandt jer, skal stå på lige fod med dem, som har den laveste rang. 27Ude i verden er det sådan, at den, der bliver beværtet, er større end den, som tjener ved bordet. Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.
28I har trofast stået sammen med mig i mine prøvelser. 29Med den autoritet, som min Far har givet mig, lover jeg jer nu, 30at I skal få lov til at sidde til bords i mit rige, ja, I skal få lov til at sidde på troner og regere over Israels 12 stammer.«
31Jesus henvendte sig nu til Simon Peter: »Simon, Satan vil friste jer til fald, 32men jeg har bedt om, at du ikke skal miste troen. Når du senere hen angrer og omvender dig, da styrk de andre disciple.«