Flemming Kofoed-Svendsen 70
Tidligere præst, formand for Kristeligt Folkeparti, minister og generalsekretær, ph.d. Flemming Kofoed-Svendsen kunne den 21. marts fejre sin 70 års fødselsdag.
Flemming Kofoed-Svendsen var generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende i 1970-1977. I 1976 blev han sognepræst i Birkerød, og fra 1979-1990 var han leder af Kristeligt Folkeparti. Han var minister i 1987-88 og igen i 1993-94.
I 2001-2006 blev han generalsekretær i indsamlingssorganisationen Isobro.
Flemming Kofoed-Svendsen blev i 1971 gift med cand.teol. Inger Margrethe. De fik fire børn, men mistede i julen 2004 sønnen Jacob, svigerdatteren Lisbeth og to børnebørn under tsunamien i Thailand.
Efterfølgende har Flemming Kofoed-Svendsen skrevet bogen ’Døden, sorgen, håbet’, og ægteparret har i flere sammenhænge talt åbent både om deres sorg og håbet om at gense de børn og børnebørn, de mistede for ti år siden.