Krim, Ukraine, hvad bliver det næste?

Af Hans Kristian Neerskov                                                       Præst og forfatter
Af Hans Kristian Neerskov
Præst og forfatter

Putin var øverste chef for KGB (det berygtede hemmelige politi i USSR). Nu har han uberettiget besat Krim-halvøen og ulovligt dikteret valg der. Putin kan ikke leve med, at Sovjetunionen blev opløst.

Invationen af Krim er analog til Hitlers invasion af Sudeterland i 1938 under påskud af at beskytte folket dér. USSR udvidede sit territorium med Polen, de baltiske lande og Kaukasus-landene.

Derefter fulgte Ungarn i 1956, Tjekkoslovakiet i 1968, Afghanistan i 1979 og Georgien i 2008. Men Putin stopper næppe med at lægge Krim halvøen til det russiske imperium. Det næste bliver Ukraine, som skal tilbage under Ruslands ”beskyttelse”. Så følger nok Moldavien og dele af det tidligere Jugoslavien.
Polen er også i farezonen. Det samme gælder Estland, Letland og Lithauen.
Mens alt dette sker, er vi i Danmark optaget af Melodi Grandprix! Forstår vi overhovedet den tid, vi lever i?

Et onde greb Rusland

Lance Lambert nævner i en af sine bøger Moder Barbara, som var en russisk gudfrygtig kvinde, som endte sine dage i Israel, hvor hun kom i den orthodoxe kirke i Jerusalem. Da Lance Lambert mødte hende, var hun oppe i 80erne, nu er hun død.
Men hun havde en profeti, som en russisk staretz (hellig russisk munk) udtalte i 1911, mens hun hørte på det, og den skrev hun ned. Den lyder:
”Et onde vil snart gribe Rusland, og overalt, hvor dette onde kommer frem, vil der flyde strømme af blod. Det er ikke den russiske sjæl. Det er ikke en ideologi, heller ikke en filosofi, men en ånd fra helvede.
I de sidste dage vil Tyskland blive delt i to dele. Frankrig vil blive betydningsløst. Italien bliver dømt med naturlige ulykker. England vil miste sit imperium og alle sine kolonier, og vil komme til randen af total ruin, men vi bliver reddet af bedende kvinder.
Amerika vil ernære verden, men vil til sidst bryde sammen. Rusland og Kina vil ødelægge hinanden.”
Munken fortalte hende også: ”Du vil leve og se Rusland blive frit. Men du vil ikke opleve at se Antikrist”

Efterprøv profetien

Naturligvis skal man tage enhver profeti med et gran af salt. Vi bør overveje det og nøje efterprøve det. Men der er meget af dette, som er værd at overveje! Hvem kunne i 1911 vide, at nogle forrykte mennesker ville overtage magten i Rusland og store dele af verden? Hvem ville have troet, at Tyskland ville blive delt i to dele? Hvem kunne i 1911 have forudsagt, at USA ville ernære verden, eller at Rusland og Kina ville ødelægge hinanden? I 1911 havde Kina den svageste regering. Det ville have været mere fornuftigt, hvis munken havde sagt, at Japan og Kina ville ødelægge hinanden.
Fordi meget af denne profeti er gået i opfyldelse, er det ikke en garanti for, at det øvrige også vil ske, men det er ikke usandsynligt.

Norske profetier

Også fra Norge er der profetier, som taler om den tid, vi nu lever i. Lebesby-manden, hvis navn var Anton Johansen, blev født i 1858. Han boede i Nordsverige, men flyttede til Nordnorge. Han havde en søn, som havde syner og profeterede. Om ham skriver Emanul Minos, at han så sine to brødre ligge på havets bund. De druknede samme nat. Han så også i et syn, hvordan Tatanic ramte et isbjerg i 1912.
Han så også hændelser, der drejede sig om Første Verdenskrig, og han prøvede at advare Kejser Wilhelm i Tyskland. Men han så også hændelser, der drejer sig om endetiden. Her blev både Sverige og Norge overfaldet af russiske tropper. I Norge nåede de så langt ned som til Trondhjem. I synet fik han at vide, at det var begyndelsen til Tredje Verdenskrig. Han fik at vide, at efter Anden Verdenskrig skulle der komme en lang periode med fred, hvor de skandinaviske lande havde nedrustet.
Han så en vulkanagtig eksplosion i Nordsøen. Formodentlig en atombombe. Det gik værst ud over England og blev en katastrofe i London. Derefter blev Amerika angrebet over Beringsstrædet, så de kunne ikke komme Europa til hjælp.
Selvfølgelig kan disse profetier ikke sammenlignes med bibelske profetier, men Bibelen taler også om, at vi ikke skal ringeagte profetisk tale.
Det maner os til at indvie vore liv til Gud og bede for den verden, vi lever i.