Kun én ting bringer varig fred

Samtalen fremmer forståelsen, siger man. Men sådan går det nu absolut ikke i den samtale, Jesus her har med farisæerne, for den ender med, at Jesus siger: ”I har djævelen til far, og han har altid været en morder.”

Og farisæerne svarer tænderskærende af raseri: ”Er det ikke med rette, vi siger, at du er samaritaner og besat af en ond ånd?” Jesus siger også: ”I hører slet ikke, hvad jeg siger, for I kan ikke høre det, for det, jeg siger, er sandheden, og I er hyldet i løgn og har gjort løgnen til jeres fader.”

Religion langt fra sandheden

Der findes altså religion, som er så langt fra sandheden, at den er djævelens værk, og det er den religion, farisæerne repræsenterer. Det er også den religion, mange islamiske skriftkloge repræsenterer. Nu er det ikke sådan, at kirken altid har sandheden, mens de andre religioner er løgn. Nej, farisæerne og de skriftkloge var jo på Jesu tid netop kirken, Guds folk. Så dybt ind i kirken og kirkens budskab trænger løgnen, og den gør menneskene døve for sandhedens røst.
Men hvad var det, farisæerne troede på, og som Jesus stempler som løgn? Det er det samme, muslimske skriftkloge i dag tror på. Nemlig at mennesket har en fri vilje: det kan selv, og det skal selv. Det kan gøre det, som er ret og retfærdigt, og hvis ikke det gør det, skal det straffes, eventuelt slås ihjel.
Al denne mordlyst kom til fuld udfoldelse under det store jødiske oprør mod romerne. En jødisk milits havde forskanset sig oppe i templet, en anden nede i Jerusalem, og de to bekrigede hinanden så voldsomt, at det for civilbefolkningen var en lettelse, da den romerske hær nåede frem og indesluttede dem, så de var nødt til at stå sammen.
Hvis muslimske fundamentalister får magten, vil de sandsynligvis begynde at bekæmpe hinanden, for hadet og mordlysten, som dybest set er indblæst dem af djævelen, vil ingen ende få.

Forskellen

Det, som er forskellen på den falske religion og kristendommen, er bl.a. synet på mennesket. Ifølge farisæerne var syndefaldet bare et hændeligt uheld, som ikke fik den store virkning på menneskets evne til at gøre det rigtige. Når mennesket synder, så er det helt dets egen fejl. Men ifølge Paulus mistede mennesket i syndefaldet sin mægtige guddomsherlighed, sin gudsbilledlighed, og blev fortabt, solgt til synden. Og kan kun frelses og retfærdiggøres uforskyldt ved Guds nåde.
Det er ikke så ligetil at blive et godt menneske. Egoismen, selviskheden sidder dybt i hjertet, vore tanker kredser alt for meget om os selv, og de farligste er nok dem, der virkelig mener, at det er lykkedes at blive næsten fejlfri.

Kun én ting bringer fred i hjertet

Utrolig mange mennesker bruger utrolig meget krudt på at blive beundret og anerkendt af andre mennesker, men der er ingen indre fred i dette. Det eneste, der kan bringe fred til dit hjerte, er, når du forstår, at du intet formår i dig selv, men alene er frelst ved nåde ved tro, og så er det for resten lige meget, hvad andre mener om dig, om de ser op til dig eller ned på dig.
Kristendommen siger, at mennesket kun er en stakkels trælbunden, gældbunden synder; men Gud kan løfte denne synders hjerte op fra dybt mørke til sit strålende lys.
”Lever vi i Ånden, så skal vi også vandre i Ånden”, siger Paulus i Galaterbrevet. Altså de, som tror på Jesus, har et nyt liv i Ånden. I samme brev står også skildret Åndens frugter, kærlighed, glæde og fred. Guds ånd vil resultere i en ny indre tilstand af glæde og fred og kærlighed.
Den kærlighed, der her er tale om, er Guds kærlighed, som ved Helligånden er udgydt i vore hjerter, som Paulus også udtrykker det. Det er en indre skat, som mennesket tager imod, som strømmer ind over det fra en uudtømmelig guddommelig skat. Det samme gælder glæden og freden. Jesus kalder det ”min glæde”, ”min fred”, som ”skal være i jer”. Karakteristisk for den glæde, som Ånden giver, er, at den er bestandig: ”Vær altid glade”, siger Paulus, ”som bedrøvede dog altid glade”. Den sidste aften siger Jesus: ”Dette har jeg sagt jer, for at min glæde skal være i jer, og jeres glæde være fuldkommen.”

Bøn om mere af Ånden, mere kærlighed, mere glæde, mere fred.

Joh. 8:42-51

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Konfrontation med de jødiske ledere
»42Hvis Gud havde været jeres far, så ville I have elsket mig, for det er Gud, der har sendt mig. 43Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I er ude af stand til at høre efter. 44Jeres far er Djævelen, og I er villige til at gøre alt det onde, som han gerne vil have jer til at gøre. Han har altid været ude på at ødelægge mennesker. Han har sat sig op imod sandheden, og der findes ikke noget sandt i ham. Det er helt naturligt for ham at lyve, for han er ophavsmand til alle former for løgn og bedrag. 45Mig tror I ikke på, fordi jeg siger sandheden. 46Hvem af jer kan påvise, at jeg skulle have gjort noget forkert? Når nu det, jeg siger, er sandt, hvorfor tror I så ikke på mig? 47Den, der tilhører Gud, lytter til hans ord. Men I lytter ikke til Guds ord, fordi I ikke er hans børn.«
48»Din samaritaner!« snerrede de. »Har vi ikke hele tiden sagt, at du er besat af en ond ånd?«
49»Jeg er ikke besat af nogen ond ånd,« svarede Jesus. »Jeg ærer min Far, men I vanærer mig. 50Jeg søger ikke min egen ære. Det er der en anden, der gør, og han skal dømme jer. 51Det siger jeg jer: Den, der adlyder mit ord, skal aldrig dø.«