Onde mennesker

Er mennesket grundlæggende godt eller ondt? Det er et stort spørgsmål, og svaret er meget vigtigt.

Da jeg læste til lærer, så lå dette spørgsmål ofte under – og mange gange over overfladen. For når man underviser og opdrager børn (ja, det er en stor del af lærerjobbet i dag), så er det jo vigtigt at danne sig en grundholdning om, hvordan vi fungerer som mennesker.
Lad mig give dig et eksempel: Hvis mennesket grundlæggende er godt, så vil tilstrækkelig information og miljø gøre, at vi altid vælger det rigtige eller gode.
Hvis mennesket derimod grundlæggende er ondt, så vil vi uanset hvor meget information vi får, og hvor godt et miljø, vi er i, vælge forkerte eller onde beslutninger.

Det er en vigtig diskussion. For nylig snakkede jeg med en kvinde, som jeg aldrig havde mødt før. Da jeg nævnte, at jeg troede mennesket grundlæggende var ondt (typisk smalltalk, ikke?), og at vi derfor havde brug for Guds Ånd, så vores egen natur kunne blive overvundet af Guds, så kunne hun slet ikke forstå det. Mente jeg virkelig, at mennesket ikke var godt?

Jeg mener selvfølgelig ikke, at vi mennesker ikke kan gøre gode ting, eller kun går rundt og gør onde ting. Det jeg mener (og som jeg finder belæg for i Bibelen) er, at vi har det problem som hedder Synd i menneskeheden. Du ser beviser på den i Centralafrika, i Syrien, i dine relationer, i politik, på dit arbejde…ja, faktisk overalt: Gode folk gør onde/forkerte ting.
Hvorfor? Fordi de er smittet med Synden. Det er svært at acceptere for mange, men det var derfor Jesus måtte dø.

Vi er inficeret af en dødelig sygdom. Og det er først, når vi anerkender den og tager imod Guds stedfortrædende død, at vi kan blive fri for den ultimative konsekvens: Evig død.
Det nytter ikke noget, at du ikke vil anerkende sygdommen. Den er der, og du har brug for at blive rask. Jesus kaldte det, at blive frelst.