Anja fik sin helbredelse

Her markerer Anja med to hænder, at hun har oplevet mindst 80 pct. forbedring.
Her markerer Anja med to hænder, at hun har oplevet mindst 80 pct. forbedring.

Sidste uge fortalte hun om, hvordan hun var blevet kristen.

32-årige Anja Dunweber fra København var én af de mange deltagere på Awake-konferencen i København, der oplevede en helbredelse.

Anja fortalte i øvrigt sin livshistorie i sidste uges udfordringen (uge 17).
Når Randy Clark fra platformen har bedt for de forskellige sygdomme, beder han de syge, som føler, de oplever en helbredelse om at rejse sig. Hvis de har oplevet fuld helbredelse eller mere end 80 pct. forbedring, beder han dem om at række to hænder i vejret. På den måde kan hele salen følge med i, at der sker helbredelser.
Anja var én af de deltagere, som oppe på balkonen rakte begge hænder i vejret.
– Hvad var det, du oplevede?
– Jeg har haft en pressen og trykken for hovedet, oppe omkring ørerne, omkring øjnene og hele vejen omkring kraniet.
Da Randy Clark nævnte den slags sygdom, så rejste jeg mig op, og så begyndte Guds Ånd at virke, og jeg kunne mærke varme komme ind over hele hovedet. Presset hen over hovedet forsvandt.
– Er det noget, du har lidt af i længere tid?
– Det er noget, jeg har haft i to år efterhånden. – Jeg har været gået ned med stress fra pædagogarbejde, og jeg har også haft søvnproblemer.
Så nu bliver det godt at se, om det bliver bedre.