”Det er vores syn på kærlighed, som skaber den megen angst”

Ifølge Lars Messerschmidt er angsten et symptom på manglende kærlighed. Han mener, vi skal blive bedre til at vise kærlighed.

Flere og flere danskere bliver diagnostiseret med angst. Man anslår, at omkring 400.000 danskere har en eller anden form for angstlidelse, og mindst hver tiende rammes en gang i livet af en angsttilstand. I de sidste ti år er især antallet af børn og unge, der får en angstdiagnose, steget kraftigt. Mange eksperter peger på ydre årsager som præstations- og perfekthedskultur, et overforbrug af sociale medier og skolereformer, der presser de unge til det yderste.

Men kunne der også være en åndelig forklaring på, hvorfor flere og flere får angst? Det har Lars Messerschmidt, der er katolsk præst og åndelig vejleder, nogle forskellige svar på. Lars Messerschmidt var også med i den pionérgruppe for karismatisk fornyelse i Danmark, som startede Udfordringen for godt halvtreds år siden.

I de over 60 år, han har været præst og åndelig vejleder, har han hjulpet utallige mennesker i store livskriser og heriblandt også mange mennesker, som er plaget af angst.

Set med dine øjne som præst, hvad er angst så for et fænomen?

“Angst er kun et symptom, ikke en årsag. Jeg spørger altid, hvorfor har du det sådan? Problemet er, at vi ofte kun symptombehandler angst. Der findes forskellige teknikker, men vi skal frem til årsagen til, hvorfor man har angst. Det er ikke så nemt. Psykologer prøver til en vis grad, men ofte laver man et behandlingsforløb måske med medicin, og så dæmper man bare symptomerne.

Kærlighed er nøgleordet

Lars Messerschmidt har en meget klar konklusion på, hvad han mener, årsagen til angst bunder i:

“På baggrund af mine erfaringer så handler angst om mangel på kærlighed. Kærlighed er nøgleordet. I det øjeblik et menneske, ikke mindst et barn, ikke oplever kærlighed i sine omgivelser, så bliver det angst. Angst for det onde, angst for døden er en psykologisk konsekvens af, at kærligheden mangler. Det er kærligheden, som gør, at man ikke bliver angst. Præstationskulturen og sociale medier kan være medårsag og forstærke problemet, men roden af problemet er vores første relationer i barndommen.

Lyder du ikke mere som en psykolog end præst nu?

“Det er psykologisk, men det er også mere, fordi det handler om kærlighed. Psykologer taler ikke om kærlighed i kristen betydning. De taler om følelser.
Men følelser er ikke det samme som kærlighed. Det er den store misforståelse i dag”

Et ønskebarn er ikke så godt, som det lyder

Lars Messerschmidt har tidligere læst psykologi og har haft tæt kontakt med psykologer i sit arbejde, så han kender det psykologiske univers indefra, men for ham handler det først og fremmest om, hvad et menneske – og en familie – er set med Guds øjne:

“For Gud er ethvert menneske unikt. Det vil sige har en værdi i sig selv og er skabt for at være til for sin egen skyld,” understreger Lars Messerschmidt.
Og det er lige præcis her problematikken kommer ind, for mange børn fødes i dag som ønskebørn, og det er i følge Lars Messerschmidt slet ikke så godt som det lyder:

“Det er for mig at se et eksempel på, at det hele er kunstigt. Når kvinder på over 40 år går på fertilitetsklinik er det ofte mest for deres egen skyld. Jeg har talt med så mange forældre, om det barn, de har fået, er for deres egen skyld eller barnets. Det er essentielt. Barnet registrerer intuitivt, om det er til for sin egen skyld, eller om det er til for mor og far eller andres skyld,” siger Lars Messerschmidt.

I følge Lars Messerschmidt er det derfor afgørende om et menneske er blevet til for sin egen skyld, eller om forældrene egentligt er drevet af egenkærlighed, når de vil have et barn, eller om barnet er en naturlig frugt af forældrenes kærlighed til hinanden.

”Så det handler om tro i sidste ende.
Derfor siger jeg også til folk,
at jeg kun kan hjælpe dem,
hvis jeg må tale om Gud og hans kærlighed.”

– Lars Messerschmidt

”Hvis er barn er blevet til for at opfylde et andet menneskes behov, kan der opstå angst, fordi barnet bliver usikker på sin identitet. Oveni kan det være, at barnet heller ikke trives derhjemme på grund af skilsmisse og bonusfamilier.”

Et kærlighedsfællesskab

Lars Messerschmidts erfaring fortæller ham derfor, at det er vores syn på kærlighed, som er med at skabe den megen angst:

“Vi har udviklet en verden, hvor vi selv bestemmer, og så tager vi lidt hensyn til hinanden engang imellem. Men det er dig, som bestemmer. Så er der ingen kærlighed. Det er egenkærlighed. Du har ret til kun at elske dig selv og gøre, hvad du selv har lyst til og udfolde dig selv. Det er fint at udfolde sig selv, men ikke på bekostning af en anden, når vi er til for hinanden. Gud har skabt mand og kvinde for, at de skal udgøre et fællesskab, et kærlighedsfællesskab, som børn trives i. Det er Guds projekt, og hvis vi fravælger det, så kommer det helvede, som mange lever i i dag”

Har angst så slet ikke noget med vores forhold til Gud at gøre?

”Jo i allerhøjeste grad. Jeg har underforstået Gud hele vejen, for det er jo Guds syn på os mennesker, som bliver forkastet og erstattet med vores eget individuelle subjektive syn. Vores opfattelse af mennesket er, at du skal sørge for dig selv, og du har ret til at udfolde dig selv.Det er mig, mig, mig og kun mig, det handler om. Så kan jeg finde sammen med en anden, hvor vi støtter hinanden lidt i vores selvforståelse og selvrealisering. Det er denne form for selvkærlighed, der er årsag til, at man får angst. Angsten kommer ind i billedet, fordi vi ikke kender Guds kærlighed.”

Psykologien siger, at vi bør elske os selv først, før vi kan elske andre? Er det ikke korrekt?

”Nej, det er andre, som skal elske os. Det er Gud, der skal elske os. Det er vores forældre, der skal elske os, og så kan vi bringe kærligheden videre. Kærlighed er ikke en følelse med en holdning. At der er plads i mit hjerte for en anden og at være til for den anden. Det er her, den kristne teologi kommer ind i billedet. Hvorfor er der mangel på kærlighed? Fordi vi mennesker ikke længere er i stand til ved egen kraft at elske på den rigtige og fuldkomne måde. Vi har forladt Gud. Kærlighedsevnen kommer fra Gud. Hvis ikke vi tror på Gud, så kommer den ikke eller i hvert fald kun begrænset. Så det handler om tro i sidste ende. Derfor siger jeg også til folk, at jeg kun kan hjælpe dem, hvis jeg må tale om Gud og hans kærlighed. Jeg kan bare være en neutral terapeut, men jeg må altid inddrage Gud, og folk accepterer det.”

Hvordan skal man komme i kontakt med Guds kærlighed?

”Først skal man spørge sig selv: Ønsker jeg, at der er en Gud? Og ønsker jeg kontakt?  Hvis man gør det, vil jeg råde til at begynde at læse i Bibelen og se, hvad den siger der, og vi kan tale sammen om det. Så må Gud gøre resten. Men der sker altid et eller andet, undertiden noget fantastisk. Når Gud bryder ind, er det altid på en subjektiv og personlig måde. Det er forskelligt fra person til person, og derfor kan man ikke lave en skabelon og sige, at hvis du gør sådan, så sker det. Gud tager dig altid personligt. Fordi vi i Guds øjne er individuelle personer, der har vores egen ret og skabt på en bestemt måde med særlige egenskaber. Derfor må Gud gå ind i vores situation, som ikke er den samme som endda mine søskende eller forældres. Det er det kristne menneskebillede.”

Hvad mangler det moderne menneske for at leve et godt liv?

”Et personligt forhold til Gud. Kort sagt. Det ved jeg ud fra erfaring og ikke bare teori. I det øjeblik folk får et personligt forhold til Gud – hvor minimalt det end er, men blot at det er der – så sker der nogle mirakler i personens liv. Så begynder tingene at rette sig op. Det er min erfaring, og det svarer til, hvad der står i Bibelen.”