Den barmhjertige tankpasser

Tidligt lørdag morgen standsede jeg ved en tankstation på Fyn på vej fra Jylland til København. Da jeg skulle bruge mit Dankort, opdagede jeg, at jeg havde glemt min pung i den anden jakke…

Hvad gør man så? Jeg rodede forgæves bilen igennem for at finde nogle penge. Jeg spurgte tankpasseren, om jeg evt. kunne foretage en bank-overførsel eller bruge mobile-pay. Han var endda så venlig, at han ringede til sin chef. Men nej. Kun Dankort eller kontanter.
Jeg skulle meget gerne videre til Randy Clark-konferencen i København. Kunne jeg være bekendt at ringe til min kære kone, vække hende og bede hende køre næsten 100 km. For ellers kunne jeg jo heller ikke komme hjem.
Men så var det, at den flinke tankpasser sagde:
– Du kan da bare låne et par hundrede af mig.
Jeg stirrede forundret og vantro på den mørklødede tyrkisk-udseende unge mand ved skranken.
– Vil DU låne mig penge?
– Ja, så kan du da bare overføre dem til min konto.
– Jo, hvis du virkelig vil… Mange tak.
– Her har du 200 kr., så du kan komme til København, sagde han og skrev sit kontonummer på en seddel.
– Hvad hedder du? spurgte jeg. Han skrev Sayed og sit lange tyrkisk-klingende navn og sit telefonnummer.
– Du skal da også have mit navn, sagde jeg benovet og søgte i mine lommer efter et bevis.
– Skal vi ikke bare sige, at vi stoler på hinanden, sagde tankpasseren. Nu fyldte jeg benzin på og kørte videre mod København. Heldigvis havde jeg en bro-bizz-føler i bilen, så da jeg kom over Storebæltsbroen, sagde det bare bip, og så åbnede perleporten sig til det skønne Sjælland.
Jeg har naturligvis overført det lånte beløb – med renter – og jeg er denne mørklødede medborger dybt taknemlig. Ikke blot for, at han hjalp mig i en kattepine, men fordi han dermed ændrer det billede, vi nemt får af fremmede.
Jesus fortalte en lignende historie om en rejsende, som blev slået ned af landevejsrøvere. Han blev reddet af en barmhjertig samaritaner, en af de ”forkerte”.
I den historie ville de pæne mennesker ikke hjælpe. De kiggende den anden vej.
Ville jeg have hjulpet en tyrker i pengenød…? Det håber jeg da… Ville du?