Filmen ’Himlen findes virkelig’ fylder biograferne
I påsken overtraf billetsalget til filmen Heaven is for Real alle forventninger i de amerikanske biografer.
Faktisk blev den i ugen op til påske noteret som den tredje mest sete film og solgte næsten dobbelt så mange billetter som Johnny Depp’s sidste thriller, skriver hjemmesiden crosswalk.com. Filmen fortæller historien om en 4-årig dreng i Nebraska, som efter en kritisk operation for sprængt blindtarm fortæller sin far – der er præst – at han under sin operation har været på besøg oppe i himlen.
Filmen er blevet meget godt modtaget af kristne biografgængere, som i 2014 har kunnet glædet sig over yderligere to film med kristne motiver, nemlig Noah og God’s not Dead.
LØJ