– Jeg skjuler ikke min tro

USAs tidligere udenrigsminister har aldrig lagt skjul på sin kristne tro. Hun ønsker at leve et attraktivt kristent liv, som kan få andre til at ønske den samme tro.

Forhenværende amerikansk udenrigsminister Condoleezza Rice har formået at slå igennem politisk langt ud over, hvad mange troede var muligt for en amerikansk sort kvinde. Hun har evnen til at kombinere ydmyghed med klar og kontant tale. Og så takler hun problemer med bøn…

I løbet af sin tid som minister blev Condoleezza Rice vurderet til at være en af verdens mest magtfulde kvinder. Det faktum, at hun kærligt var kendt som ”krigerprinsessen” bag Det Hvide Hus’ lukkede døre fortæller en hel del om hendes tilgang til politik.
Hendes dedikerede kristne tro var af fundamental vigtighed, når hun formede sine svar på de vanskelige spørgsmål, som følger med et så vigtigt embede. Condolezza er datter af en presbyteriansk præst, og voksende op i Birmingham, Alabama, mens raceadskillelse stadig var virkelighed. Kirken blev holdepunktet i livet hos den unge Condoleezza.
– Min families liv var i høj grad centeret om kirken i Birmingham, både søndag, tirsdag og torsdag, husker hun.
– Jeg tror ikke, at nogen af os kunne have gået igennem den periode uden vores tro. Alle åndelige rejser er forskellige i nogle henseender. Det er et spørgsmål om omstændigheder. Min åndelige rejse handler om at gøre troen stærkere, at prøve at kæmpe med troen som hjælp, som min far lærte mig at gøre, og ikke at forholde sig passivt.
– Jeg har ofte oplevet, at andre forblev passive, når noget dårligt skete: ”Gud, hvordan kunne du lade det ske for mig?” – er som oftest vores første reaktion. Men jeg har altid fået øjnene op for, at måske er jeg blevet forberedt igennem mit liv til at håndtere disse udfordringer, ud fra en position af tro, siger Condoleezza.
Og hun har skullet håndtere udfordringer og pres, som ville få mange af os til at bukke under.
Condolezzas mor var musiklærer, og Condolezza selv startende sin studietid med at studere musik, men skiftede undervejs kurs på det prestigefyldte Stanford Universitet og blev Sovjet-specialist. Dette overraskende skifte afstedkom i første omgang modstand fra familien, men det var endnu en beslutning, som den unge student bad sig igennem.
– Jeg tror ikke, at Gud på en eller anden måde intellektuelt sagde, ’Okay, du skal kvitte klaverspillet og blive Sovjet-ekspert.’ Men det er en kombination af omstændigheder og valg, og jeg har altid søgt at få vejledning. Jeg tror, jeg har været meget bedre i stand til at håndtere uklarhed, og hvad fremtiden måtte bringe, som et resultat af min tro, siger Condeleezza.

Tilbage til et aktivt liv som kristen

Det var under hendes studietid som pianist, at Gud fangede hendes opmærksomhed i ungdommen. Hun var inviteret til at spille for en lokal menighed, og ”det fik mig til at gå regelmæssigt i kirke igen,” siger hun.
Kort efter besøgte hun en presbyteriansk kirke og forsøgte at finde tilbage til sine rødder.
– Den søndag morgen gav præsten en prædiken, som jeg aldrig vil glemme, husker Condoleezza og fortsætter:
– Det var ud fra lignelsen om den fortabte søn med fokus på den ældste søn. Han fortalte om den ældste søn – ikke som en, der havde gjort alle de rigtige ting, men som en, der var blevet for selvtilfreds. Jeg begyndte at tænke på mig selv som den ældste søn. Jeg havde aldrig tvivlet på eksistensen af min himmelske far, men jeg levede ikke rigtigt i tro på en aktiv måde længere. Jeg begyndte derefter at blive aktiv i kirken, at gå til bibelstudier og have et mere aktivt bønsliv. Det var et meget vigtigt vendepunkt i mit liv.
Denne ændring og hendes holdning til at få vejledning fra Gud blev grundvolden i Condoleezzas tid som minister, da hun bragte den simple forventning om Guds hjælp med sig.
– Jeg spørger bare om vejledning, forklarer hun.
– Jeg kan huske i vanskelige tider, som da tingene var virkelig på spidsen i Irak, da sagde jeg ikke: ’Herre, kan du hjælpe mig med at regne dette problem ud?’ men: ’Kan du på en eller anden måde vise os en vej ud af dette?’ Det er sådan, jeg tænker omkring det, ikke specifikke svar på specifikke spørgsmål.

Åben om sin tro

Condoleezza, som har publiceret to selvbiografier og optrådt hos Oprah, er ivrig efter at vise sin tro. Også selv om hun så åbenlyst er i offentlighedens søgelys.
– Der er meget få mennesker, som ikke ved, at jeg er kristen, siger hun.
– Jeg har ikke nogen lyst til at skjule det eller til at sige, at det behøver du ikke vide om mig. Jeg er også bevidst om, at det ikke er noget, som man behøver at tale om i hver eneste sætning, som man ytrer, for så begynder folk at miskarakterisere og karikere dem af os, som er kristne. Du vil virkelig gerne kende mig? Du skal vide, at jeg er en dedikeret kristen. Men jeg vil ikke holde foredrag for dig omkring det på daglig basis.
Denne nænsomme tilgang – født ud af en evne, smedet i den politiske ilds konflikt – er en, som Condoleezza ser som meget bibelsk.
– Det er ekstremt vigtigt ikke at forulempe folk, forklarer hun.
– Jeg holdt en prædiken omkring den mangfoldige variation, som Kristus mødte forskellige folk med, når han gav et budskab. Selv Kristus forsøgte at møde folk, hvor de var, snarere end bare at være hård ved alle.

Bibelen er kernen

Hun er på samme vis urokkelig, når det kommer til at diskutere Bibelens vigtighed.
– Bibelen er kernen af vores tro, og den er kernen i min tro, siger Condoleezza.
– Men jeg husker at have kæmpet med forholdet mellem Gud som én, der gengælder, bliver vred og fordømmer i Det Gamle Testamente, og Gud, som bringer forløsning og giver nåde i Det Nye Testamente. Som kristen forklarer fødslen af Jesus Kristus dette link for mig. Vi kæmper alle med nogle af repræsentationerne af kvinder i Bibelen, og alligevel ved jeg og finder det bemærkelsesværdigt, at ved begyndelsen af troen, Kristus’ opstandelse, er det kvinder, som er valgt til at fortælle den første historie.
For denne præstedatter er politisk involvering kommet på bekostning af et forudsigeligt liv.
– Jeg ønsker at nå til et så almindeligt liv, at jeg faktisk kan lave bibelstudier, fordi bibelstudier er virkeligt essentielle, indrømmer hun.
– Jeg har prøvet at læse de daglige passager, og jeg falder fra eller bliver ikke rigtig engageret. Men hver gang jeg har været i en gruppe, føjer det noget til min forståelse.
Når det er sagt, er der rigeligt med tilfælde af spontane bønnemøder, som Condoleezza har taget initiativ til, med mange varierede grupper. Det er alt sammen en del af hendes forsøg på at leve et attraktivt kristent liv.
– Smittende kristendom – jeg tror, det praktiseres gennem gerninger, ikke ord, forklarer hun.
– Man forsøger at leve et liv, som får folk til at sige, ’oh, det er et liv, jeg gerne vil efterligne.’ Så indser de, at din tro på en eller anden måde er forbundet med det.
Magasinet iBelieve/Jakob