Metafysisk erkendelse fremfor fornuftstro

Af Ebbe Lodal der er  cand.jur. og kulturskribent
Af Ebbe Lodal der er cand.jur. og kulturskribent

Professor Dorthe Jørgensen har skrevet en banebrydende disputats om en ny æstetisk teologi på et metafysisk erkendelsesgrundlag – til afløsning for oplysningtidens snævre rationalistiske teologi.

Professor Dorthe Jørgensens nyantagne teologiske disputats, antaget til forsvar den 21. marts i år, er et sensationelt nybrud og et gennembrud i nordisk teologi, et sensationelt forsøg på at indføre faget æstetisk teologi.

Dorthe Jørgensen disputats på knapt 1.000 sider, benævnt ”Den skønne Tænkning”, genindfører den metafysiske dimension i faget teologi, som i for høj grad har været meget præget af oplysningstidens rationelle teologi.
Jeg har søgt at finde frem til Dorthe Jørgensens inspiration via den tysk-jødiske filosof Walter Benjamin (1892-1940) og har i den anledning fundet frem til en udmærket artikel, publiceret af det amerikanske Stanford Universitet i Californien. Det er en encyclopædisk artikel, der klarlægger, at hendes hendes inspiration ganske rigtigt hidrører fra den tysk-jødiske filosof Walter Benjamin.

Fornemmelse, tro og almen forståelse

Bemærkelsesværdigt er især Dorthe Jørgensens udvidelse af begrebet filosofisk-teologisk forståelse, som omfattende tre sider: nemlig
1. fornemmelse,
2. tro og
3. almen forståelse, som også indbefatter intuitionel forståelse.
Interessant, at vi hermed får den narrative og den poetiske teologi udvidet med faget æstetisk teologi, baseret på en kombineret æstetisk og filosofisk-teologisk indsigt.

Æstetisk erfaring
Dorthe Jørgensen er professor (med særlige opgaver) på Institut for Filosofi og Idéhistorie ved Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet.
Dorthe Jørgensen er professor (med særlige opgaver) på Institut for Filosofi og Idéhistorie ved Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet.

I beskrivelsen af sit arbejdsområde skriver Dorthe Jørgensen, at hendes fokus især er rettet mod den filosofiske æstetik, der er filosofien om den æstetiske erfaring forstået som en form for sand erkendelse.
Meget kan give anledning til denne æstetiske erfaring, foruden kunsten kan det være fx naturen, menneskeligt samvær, skønheden i matematiske ligninger osv., så man kan komme langt omkring som æstetik-filosof.

Erfarings-metafysik

Den filosofiske æstetik blev grundlagt af den tyske filosof A.G. Baumgarten i midten af 1700-tallet, men siden blev den hurtigt tilsidesat af først kunstfilosofi og dernæst af den teoretisk forankrede kunstvidenskab.
Æstetikken er derfor aldrig rigtig blevet virkeliggjort, selvom den egentlig er en slags erkendelses-teori af erfarings-filosofisk karakter.
Dorthe Jørgensen har i sin aktualisering og fortolkning af den filosofiske æstetik omdøbt den til erfarings-metafysik, som hun arbejder på at udvikle, eftersom den kan have betydning for mange fagområder som fx fag-æstetik, pædagogik og teologi via begreber som erfaring af immanent transcendens, æstetisk tænkning og gudommelighedserfaring, som var i fokus i hendes filosofiske disputats som et led i hele den filosofisk-idéhistoriske tankegang.

Mer-forståelse

I den udvidede erkendelse, som udgøres af erfarings-metafysikken, indgår også et udvidet erkendelses- eller erfarings-begreb, som hun og Walter Benjamin kalder en ”Mer-forståelse”, hvori også intuitionen indgår som et erkendelses-redskab.

Kant

I Dorthe Jørgensens teologiske disputats indgår et afsnit, der bærer titlen “Højere Erfaring”. Heraf fremgår, at Walter Benjamin har udgivet et programskrift ”Über das Program der kommenden Philosophie” (fra 1917-1918).
Benjamin hævdede, at man ikke har formået at virkeliggøre potentialet i Kants filosofi. Ny-kantianerne reducerede erfaringen til udelukkende at omfatte den videnskabelige erfaring, og derved foretog de en ekstrem udvikling af oplysningstidens relativt mekaniske og tomme begreb om erfaring.

Behov for ny teori
Filosoffen Walter Benjamin har inspireret Dorthe Jørgensen i hendes teologiske doktordisputats, der gør op med den rationalistiske måde at nærme sig teologien på.
Filosoffen Walter Benjamin har inspireret Dorthe Jørgensen i hendes teologiske doktordisputats, der gør op med den rationalistiske måde at nærme sig teologien på.

Samtidig skriver Benjamin, at det er af allerstørste vigtig-hed for en kommende filosofi at erkende, hvilke elementer ved den kantske tænkning, der skal tages op og plejes, hvilke der skal omdannes, og hvilke der skal forkastes.
Der skal med andre ord formuleres en ny erkendelsesteori, som samtidig også vil være en ny erfaringsteori, der tager afsæt i Kants tænkning, men denne nye teori skal være væsensforskellig fra Kants egen erkendelsesteori.

Højere erfaring

I programskriftet argumenterer Walter Benjamin således for at udvikle en ny erkendelsesteori, forstået som en lære om den metafysiske form for erfaring, han i samme tekst kalder for en ”højere erfaring”.
Det er et metafysisk erfarings-begreb, der er forankret i et begreb om erkendelse, der også er af en ”højere” karakter.
Dette nye erfarings-begreb, der er grundlagt på erkendelsens nye betingelser, vil selv være det logiske sted og den logiske mulighed for metafysikken.

Over teologien

Walter Benjamin sammenfatter selv den kommende filosofis opgave som et spørgsmål om, at ”den på grundlag af Kants system skal formulerere et begreb om erkendelse, der korresponderer med et erfaringsbegreb, som erkendelsen er en lære om”.
Endvidere skriver han samme sted, at ”en sådan filosofi ville enten i sin almene del selv være at betegne som teologi, eller også ville den være overordnet denne, for så vidt som den indbefatter historisk-filosofiske elementer”.

Banebrydende

Tilbage står herefter at anerkende Dorthe Jørgensens indsats som et banebrydende pionerarbejde. Det vil give et tiltrængt løft af den rationelt drevne teologi til det højere metafysiske luftlag, hvor teologien som en erkendelse af overnaturlige og dermed guddommelige emner rettelig hører hjemme.
Vi afventer, at den interna-tionale anerkendelse hurtigt og velfortjent vil manifestere sig. Gid roserne vil mangfoldigt drysse ned over både værk som forfatter for denne vellykkede desertation.

Den tyske filosof Immanuel Kants filosofi er af ny-kantianerne reduceret til, at erfaringen udelukkende omfatter oplysningstidens tomme begreb om erfaring.
Den tyske filosof Immanuel Kants filosofi er af ny-kantianerne reduceret til, at erfaringen udelukkende omfatter oplysningstidens tomme begreb om erfaring.