Vi bliver det, vi tænker

Fra bogen ”Værdifuld - bliv den du er” af Stasi Eldredge, forfatter, underviser og foredragsholder.
Fra bogen ”Værdifuld – bliv den du er” af Stasi Eldredge, forfatter, underviser og foredragsholder.

Gør det til en vane at stoppe op midt i det hele – midt i alt rodet, alt det hverdagsagtige, alt det fantastiske – når du ler og lever godt, og når du ikke gør det. Og spørg så dig selv: ”Hvad opfatter jeg som sandheden om mig selv?” Hvis det ikke er på linje med Guds ord, så afvis det som en løgn. Skift løgnen ud med sandheden.

Hvordan ville det være lige nu at overveje den mulighed, at alt, hvad Gud siger om dig, er sandt?
Han fryder sig over dig.
Du gør ham glad bare ved at være dig.
Han synes, du er dejlig.
Han elsker dig.
Du har erobret hans hjerte.
Hvilken forskel ville det gøre i dit liv, hvis alt det var sandt? Prøv at tænke lidt over det. Lad dit hjerte prøve at rumme det et øjeblik. For det gør en kæmpe forskel.
Prøv at spørge Gud: Er jeg elsket? Hvordan ser du på mig? Fryder du dig over mig? Elsker du mig bare, fordi du er Gud, og det skal du nu engang, eller elsker du mig for det, jeg er?
Jo, du er elsket.