3 nyfødte forbløffer lægerne

Da californiske Decklen blev født efter 22 uger, var han kun 25 cm lang og vejede knap 400 gram.
Da californiske Decklen blev født efter 22 uger, var han kun 25 cm lang og vejede knap 400 gram.

Tre for tidligt fødte babyer – en meget lille dreng og et par siamesiske tvillingepiger – forbløffer lægerne og udfordrer folks holdning til abort.
Decklen fra Los Angeles er en international sensation. Han blev født for tidligt – kun 22 uger gammel, men han ser ud til at klare sig. Lægerne gør deres bedste for at hjælpe, og den engelske avis The Daily Mail roser de modige forældre, som valgte at give deres barn en chance ved at foretage kejsersnit, da han ikke længere kunne overleve i livmoderen. I Storbritannien tillader man abort næsten uden begrænsninger indtil uge 24.
Samtidig har læger i Australien kritiseret forældrene til et par siamesiske tvillinger, fordi de ikke valgte abort. Men forældrene, Renee og Simon Howie, som allerede har syv børn, fravalgte abort. Det er kommet bag på lægerne, at pigerne, som er sammenvoksede fra halsen og ned, begge er i stand til både at spise og trække vejret. Forældrene har givet pigerne navnene Faith og Hope (hhv. ’Tro’ og ’Håb’).
Bodil