Den driftige landmand og fremtiden

Hvad skal vi mene, når Jesus taler så kritisk om den driftige landmand i teksten i dag? Jesus skulle jo ikke bruge kræfter på at forhandle med banken, omlægge kreditforeningslån, tage tilbud hjem, forbedre sin virksomhed eller kassere og køre på genbrugsplads! – Det var ikke helt så indviklet dengang…

Nej, men grundlæggende er der ikke noget nyt under solen. Jesus ved, at vi mennesker til alle tider bruger uendelig megen energi på penge og godsforvaltning. Og let glemmer evighedens perspektiv.
Som illustration fortæller Jesus lignelsen om den rige bonde.

Tåbeligheden består i…

Bonden virker ganske tilfreds med sin virksomhed. – Vel, der er lige ét problem: Hvordan skal han dog få plads til denne overvældende avl? Bondens største problem er dog ikke hans manglende ladekapacitet; men at han ikke har Gud med i sin planlægning. Han tror, han selv kan sikre sig og nu bare være glad og nyde livet for al fremtid. Han glemmer dødens afbrydelse og det, som kommer bagefter. – ”Tåbe”, kalder Gud ham. For lige netop ”i nat” skal du dø! Tåbeligt at bruge alle kræfter på at binde og fremtidssikre dit liv mange år frem i tiden, når det om nogle få timer er noget helt andet, det kommer an på…

Det handler om forvaltning

Faktisk behøver jordisk rigdom ikke at være et problem i vort forhold til Gud og andre mennesker! I Gammel Testamente er rigdom en velsignelse! Som der står i Prædikerens bog 5,18: ”At Gud giver menneskene rigdom og formuer og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud”!
Dette aspekt findes altså også i Bibelen: Gud under os alt godt! Det er ikke forbudt for os at have penge og ejendom. Heller ikke at spare op og forsikre os mod dårlige tider. Vær ikke doven, men ”gå til myren… og bliv vis,” hedder det i Ordsprogenes Bog 6,6, ”… den skaffer sig føde om sommeren og samler forråd ved høsttid!”
Men husk: rigdommen skal forvaltes under ansvar og med den levende Gud på førstepladsen!
Derfor spilder vi dybest set livet, hvis vi kun bruger det til at samle og sikre os jordisk rigdom og gods.
Luther har her en sigende bemærkning: ”Altid når evangeliet bliver forkyndt, og folk forsøger at leve i pagt med det, så er der to forfærdelige plager, som følger med: Den ene plage er falske lærere og forkyndere, som ødelægger den sunde lære. Den anden plage er hr. Grådighed, som ødelægger det sunde liv.” Derfor skal vi tage imod Jesu advarsel, og vi skal søge hans bedre vej: at være rige hos Gud!

Hvordan?

Hvordan gør vi så det? Jo, vi beder denne søndag Gud ”styre og regere vore hjerter… så vi ikke hører Guds ord uden frugt og omgås således med de jordiske goder, at vi derover glemmer de evige, men at vi gavmildt og gerne hjælper vor fattige næste og ikke forbryder os med hovmod og ødselhed…” Gavmildhed er den bedste modgift mod grådighedens skyklapper. Vi skal sætte penge af på budgettet til hjælpearbejde, mission og diakoni.
Det er ikke et enten-eller. Det er et både-og! Med evigheden for øje skal vi tage vare på det, vi har fået betroet. At vi selv har nok og øver os i at svare enhver sit, er både en pligt og en Guds gave. – Og: Vi skal lade Jesus tale os væk fra hr. Grådighed og ind til Gud. Vi har allerede igennem dåben og troen på Jesus fået del i Guds evige rigdom.
Og når en dag, vi skal dø, er det den rigdom, der tæller!

Søndagens tekst: Luk. 12:13-21

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

13En mand fra mængden råbte: »Mester, sig til min bror, at han skal dele min fars arv med mig!«
14Jesus svarede: »Gud har ikke sendt mig for at være dommer i jeres retssager.« 15Så tilføjede han henvendt til de omkringstående: »Vogt jer for al slags pengebegær, for økonomisk velstand kan ikke skænke jer livet.«
16Derpå fortalte Jesus en historie: »En rig mand havde en gård, hvis marker havde givet en rekordstor høst. 17Han spekulerede derfor på, hvad han skulle gøre, for han havde ikke plads til den enorme høst. 18Til sidst sagde han til sig selv: ‘Jeg vil rive mine lader ned og bygge nogle endnu større, så jeg kan få det hele under tag. 19Derefter vil jeg tage den med ro og sige til mig selv: Nu har du samlet nok til mange år, og det er på tide, du nyder livet. Spis, drik og vær glad!’ 20Men Gud sagde til ham: ‘Du er en tåbe! I nat skal du dø! Hvem skal så have alt det, du har skrabet sammen?’
21Sådan går det den, der kun tænker på at samle sig rigdomme på jorden uden at kende rigdommen fra Gud.«