Eftersøgning i ‘terrorhovedstaden’ Nablus

Eftersøgningen af de tre kidnappede unge israelere er nu skiftet fra Hebron-området i den sydlige del af Vestbred-området til Nablus i nord, en by israelsk militær betegner som “terrror-hovedstaden”.

Som led i den nu fem dage gamle operation “Bring vores brødre hjem” foretages der grundige husundersøgelser i Nablus, hvor 200 palæstinenseere er blevet arresteret, heraf 41 natten til tirsdag.

En israelsk talsmand siger, at endnu har ingen gruppe eller organisation påtaget sig ansvaret for kidnapningen, men det er antagelsen, at det er Hamas-aktivister, der har udført den, selv om det er uklart, om organisationens ledelse har sanktioneret den.

Ifølge talsmanden opererer omkring 1000 soldater fra Nahal-brigaden i Balata-flygtningelejren og byen Awarta, hvor der er blevet fundet våben, sprængstoffer og ammunition.

Talsmanden siger, at det israelske militærs samarbejde med Den palæstinensiske Myndighed (PA) er “meget professionelt”.
– Ulig andre byer på Vestbred-området som Ramallah og Betlehem, der er tilknyttet Fatah, er Hebron hovedbyen for Hamas på Vestbredden, siger en israelsk officer.

Den kendte klummmeskriver Ron Ben-Yshai skriver idag i “Yediot Aharonot”, at Israel er bekymret for, om “ekstremisme har fundet en parter i den palæstinensiske enhed”.

Ben-Yshai mener,at kidnapningen blev udført af lokale Hamas-aktivister, som ikke har nogen forbindelse med Hamas’ ledere i Gaza.

Netanyahu har idag på et møde med familierne til de kidnappede sagt, at Israel gør alt for at finde dem.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



De pågældende familier er idag mødtes for første gang.

Faderen til en af de bortførte, Gil-Ad Shaer, siger, at “vores styrke kommer fra Jer.Vi har fået telefonopringninger fra hele Israel, der beder for vores børn”.