Fire kandidater kæmper om bispestolen i Viborg
Debat-kampen er nu i gang, og brevstemmerne skal afleveres senest den 2. september.
Den 12. august udsendes stemmesedler til de 1662 stemmeberettigede i Viborg Stift. Brevstemmerne skal være afgivet og afleveret senest den 2. september.
Den 3. september optælles stemmerne for første valgrunde. I de kommende måneder vil de fire kandidater stille op til fælles debatmøder.
Mød kandidaterne
Det første debatmøde foregår den 26. juni i Viborg.
I begyndelsen af august følger tre nye debatmøder i henholdsvis Skive, Herning og Struer-området.
Disse møder er offentlige og for både stemmeberettigede og kirkeligt interesserede.
Det er på disse møder, der formentlig bliver rig lejlighed til at sammenligne og vurdere de fire kandidaters ligheder og forskelle.