Fra Teheran til Tyregod

Den iranske ingeniør Farsheed glemte aldrig de kristne, han mødte som barn. Som ung begyndte han at tvivle på islam. Han lånte en bibel af en gammel ven – men en dag kom det hemmelige politi…

En dag fik den 35-årige iranske ingeniør Farsheed besked om, at det hemmelige politi havde ransaget hans hus i Teheran.

– Heldigvis var jeg ikke hjemme, så jeg besluttede at flygte, fortæller Farsheed Shehidy Kawiany til Udfordringen.
– Et par dage før havde det hemmelige politi hentet en af mine venner, og vi havde ikke hørt fra ham siden.
Min far satte mig derfor i forbindelse med en indflydelsesrig mand, som vi betalte en stor sum penge for at få mig ud af landet, fortæller Farsheed.
Heldigvis havde han hverken kone eller børn, så flugten var ikke helt så kompliceret, som den kunne have været med en hel familie.
Han kom til Danmark i april 2012 og bor nu i et asylcenter i Thyregod.

Politisk aktivitet – og en bibel…

I en del år havde Farsheed været med i en lille politisk gruppe, som forsøgte at sprede oplysninger om undertrykkelse af menneskerettighederne i det muslimske Iran.
Gruppen var ikke en del af den såkaldte grønne bevægelse, som har været omtalt i medierne. Farsheeds gruppe var i stedet tilhænger af Reza Pahlavi, sønnen af den tidligere shah, som blev afsat af Khomeinis islamistiske regime.
Det var formentlig grunden til, at det hemmelige politi ransagede hans hus. Men Farsheed ved, at der var noget i huset, som af myndighederne opfattes som værre end politisk aktivitet, nemlig en Bibel…
I Iran er det forbudt for muslimer at blive kristne. Og Farsheed var muslim.

Zarathustra

I Farsheeds hus fandtes også en religiøs bog om den iranske profet Zarathustra, som levede for flere tusinde år siden. Før muslimerne indtog Iran, var iranerne zarathustra-tilhængere. Men nu bekæmpes Zarathustras lære også af det muslimske styre.
– Som barn boede jeg i nærheden af nogle kristne armeniere. Den kærlighed, de havde i familien, og den venlighed, som de havde imod andre, gjorde indtryk på mig, husker Farsheed.
Fra han var ca. 15 år begyndte han at søge efter sandheden indenfor religion.
Som det intelligente menneske, han er, opdagede han mange aspekter i islam, som ikke hang rigtigt sammen.
På et tidpunkt spurgte han sin gamle armenske ven om at få en bibel. Vennen var den eneste, han turde stole på.
Nu lå denne bibel i hans hus, da det hemmelige politi kom.
Han så ikke andre muligheder end at flygte.

Stærk oplevelse med kristne iranere

Da Farsheed kom til Danmark og søgte om asyl, blev han først anbragt i Auderød-lejren.
Her mødte han kristne iranere, som tog ham med i en kirke.
Her spurgte han en forbeder om at bede for sig, og han havde en meget stærk oplevelse.
– Jeg følte det, som om det brændte inde i mig. Mit ansigt blev rødt, og det blev rødt for mine øjne. Jeg undrede mig over, hvordan det kunne være.
Senere fandt jeg følgende citat fra Bibelen som blev et svar for mig: ”Du har ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt dig og udvalgt dig, så du kan gå ud og bære frugt – en frugt, som vil vare ved. Og uanset hvad du beder om i mit navn, det vil Faderen give dig.”

Isoleret i Thyregod

Senere blev Farsheed flyttet til flygtningecentret i Thyregod.
Med de få lommepenge, han nu fik udbetalt, blev det for dyrt for ham at rejse til København for at være sammen med de iranske kristne.
Men han havde fået smag for kristendommen, og han fik menigheden i København til at lægge kristen undervisning på farsi ud på nettet, så han kunne følge den i Thyregod.
I Thyregod var han også med i kirke, men da det hele foregik på dansk, fik han ikke meget ud af det.
I stedet begyndte han at opspore kristen undervisning i omegnen på et sprog, han kunne forstå.

Døbt i København

Efter et lille halvt års tid spurgte han om at blive døbt.
Det skete i København, hvor hans iranske venner tog ham med i Netværkskirken Metropol, hvor pinsepræsten Kenneth Kuhn døbte ham.
Det, der især tiltrak Farsheed ved kristendommen, var budskabet om kærlighed og tilgivelse i Bibelen.
– I kristendommen kommer Gud ned til menneskene i form af Jesus for at frelse dem.
I islam må du selv forsøge hårdt på at leve som en ortodoks muslim, hvis du skal gøre dig håb om frelse, siger Farsheed.

Tolkning og bibelstudier

Med hjælp fra Røde Kors kom Farsheed i kontakt med den lokale præst, Jette Langgaard Andersen, og hun gik med til at holde bibelstudier i Thyregod på engelsk, som Farsheed så oversatte til farsi for de andre iranere.
Herefter blev Farsheed også inviteret med i de internationale menigheder i Kolding og Vejle.
Ved disse samlinger mødte han også den afrikanske diakon Christophe Ndikuriyo, som han fik til at holde internationale gudstjenester i Jelling. Den gamle vikingeby ligger nemlig centralt for de tre asyl-centre i Thyregod, Jelling og Sandvad.
Her og andre steder hjælper Farsheed nu også med at tolke for iranere og afghanere.
Men det sker ikke uden problemer, at en muslim bliver kristen.
I Thyregod-lejren har han oplevet, at en gruppe muslimske asylsøgere planlagde at myrde en afghansk mand.
Heldigvis blev planerne afsløret af andre asylsøgere.

På Facebook

Farsheed er så begejstret for sin nye kristne tro, at han også har oprettet sin egen facebook-side, hvor han stiller spørgsmål og bringer svar om kristendom.
Andre synes åbenbart, at siden er nyttig, for indenfor den første måned var der 350, der klikkede ”synes godt om” siden.
I dag er der over 2.000, som har klikket ”synes godt om”.
Farsheed har også været med til at starte to bibelstudie-grupper på nettet.
Han er også kommet i kontakt med andre iranere og organisationer i bl.a. Tyskland, som arbejder for bedre forhold og menneskerettigheder i Iran.
Forfulgte iranere i Tyskland, Tyrkiet, Sverige, Schweiz, Danmark, Norge, Holland og Spanien arbejder sammen på at forbedre forholdene. Også for børn, studerende, kvinder og de forskellige folkegrupper, som bliver undertrykt i Iran.
Farsheed har også arbejdet sammen med Åbne Døre om at oplyse om forfulgte kristne i Iran, så danske kristne husker at bede for dem.

Trues med udvisning

Men det er endda tvivlsomt, om Farsheed kan få lov at blive her i landet, selv om forfølgelse truer ham i hjemlandet.
Myndighederne har forsøgt at få ham til at underskrive en erklæring om, at han vil rejse hjem til Iran igen.
De holder sig til, at han først blev døbt i Danmark, og at han derfor efter deres mening ikke var forfulgt for sin tro i Iran.
Farsheed forstår det ikke og nægter at rejse tilbage til Iran. Han ved, at hans ven blev taget af det hemmelige politi, og ingen har siden hørt fra ham. I Iran betragtes det som en kriminel handling at forlade islam, men det forstår de danske myndigheder åbenbart ikke.
Det har også skadet Farsheeds sag, at han ved ankomsten til Danmark ikke fortalte sandheden om, hvorfor han var flygtet. Han forsøgte at beskytte sin familie og sine venner i Iran.
Men senere, da han blev kristen, kunne han ikke leve med, at han havde fortalt myndighederne noget, der ikke passede.
Han fortalte dem derfor sandheden, og nu bruger de det imod ham.

Vil ud af ond cirkel

Hvis Farsheed skal blive i Danmark uden at være godkendt som flygtning efter de skrappe danske regler, skal han have en uddannelse, som findes på regeringens ”positiv liste” om over højt uddannede personer, som den danske regering vil give asyl.
Allerhelst ville Farsheed i gang med at bruge sin uddannelse som bygnings-ingeniør.
Han har tidligere arbejdet for olieselskaber og været med til at bygge flere skyskrabere og hospitaler i forskellige lande.
Men for at få et job i Danmark, skal han kunne tale godt dansk, og hans uddannelse skal udvides til master-niveau, hvor den for øjeblikket kun ligger på bachelor-niveau.
Farsheed har alligevel forsøgt at finde sig et job. Der har også været virksomheder, der var interesseret i hans arbejdskraft. Men først skal han have en arbejdstilladelse, siger de.
Men for at myndighederne vil give ham en arbejdstilladelse, skal han have udsigt til et ingeniørjob, som giver mindst 31.500 kr. om måneden.
Og det vil de danske virksomheder, han har kontakt med, ikke engang betale en dansk ingeniør, siger de.
Alligevel håber Farsheed at få asyl, så han kan komme igang med at arbejde og gøre gavn i sit nye fædreland.