Pinsetanker

Jeg har været i gang med at rydde op i mine fotos og fandt et billede af vores hundehvalp, en dengang dejlig 8 uger gammel golden retriever. Nu er hun blevet stor og doven, men jeg kan huske, hvordan det var i starten.

Sjovt nok er det ikke kun afbrudt nattesøvn og rensning af gulvtæpper, jeg tænker på. Det var også en dejlig tid, hvor man ikke skulle navigere imellem sko, skoletasker og cykelhjelme som altsammen i dag ligger på gulvet ved hoveddøren. Børnene lærte på den hårde måde, at ting forsvandt eller blev spist, hvis de lå på gulvet. Men en hundehvalp påvirkede også mig. Jeg, som er absolut tilhænger af lænestol og fjernbetjening, kunne selv finde på at foreslå en gåtur.
Vi skal til at feje pinse: Dagen hvor Gud sendte sin Hellige Ånd til kirken. Jeg har dyb respekt for det og vil absolut ikke trivialisere det fantastiske, dybe, og hellige mysterium, som pinse er. Men jeg kan alligevel se lighedstegn i at modtage Helligånden i sit liv og at anskaffe sig en hundehvalp:
• Ting får ikke lov at blive liggende, der hvor de har ligget alt for længe. Der skal ryddes op, man kommer til at sortere i alt muligt bras, ting, der har værdi skal gemmes et sikkert sted; resten, der ikke har værdi, skal væk.
• De kedelige gåture er forvandlet. Jeg har været til gudstjeneste hver søndag i hele mit liv. Jeg kender ruten, jeg ved, hvornår man skal holde pause, jeg ved, hvornår der er noget at kigge på. Men når Helligånden er med til en gudstjeneste, er det andeledes. Selvom ruten måske er den samme, stopper vi op andre steder og kigger på ting, vi aldrig har set før.
• Helligånden, ligesom hundehvalpe, er ikke interesseret i regler og normer. Han vil gerne bryde igennem vores fasttømrede traditioner eller vaner, sommetider for at nedbryde dem helt og erstatte dem med noget andet. Det er tit faretruende, og vi har en tendens til at klynge os fast til rammen frem for indholdet i vores traditioner og vaner. Men jeg oplever tit, at Helligånden indtager og tilføjer værdi til vores vaner og traditioner ved at give dem et nyt fokus, mere liv og styrke.
Til sidst har Helligånden og hundehvalpe et andet fælles træk. De giver liv, men de giver sandelig også fred og ro. At sidde i sofaen om aftenen med en sovende hundehvalp på fødderne er en dejlig beroligende, stille stund. Jesus lovede, at Helligånden ikke bare vil ruske op i vores liv som enkeltpersoner og menigheder. Han lovede, at Helligånden vil bo i os, permanent som en kilde til trøst og fred.
Ha’ en rigtig god Pinse.