De tre kidnappede teenagere skudt lige efter bortførelsen
Ifølge politiet blev de tre kidnappede teenagere skudt til døde kort efter bortførelsen.
Jagten på kidnapperne fortsætter og intensiveres efter at de tre unge blev fundet dræbt under nogle sten på en mark nær byen Halhul.
Shin Bet efterretningstjenesten er imidlertid usikker med hensyn til, om kidnapningen ville have til hensigt at udveksle de tre unge med palæstinensiske fanger, eller om kidnapperne var blevet grebet af panik, efter at det lykkedes en af de bortførte at få telefonkontakt med politiet og hviske i sin mobiltelefon: “Vi er blevet kidnappede”.
Israelske sikkerhedsfolk mene, at kidnapperne stadig gemmer sig i kidnapningsområdet, og at det ikke er lykkedes dem at undslippe til Gaza-området eller Jordan.
Kort efter fundet af de dræbte var blevet gjort, indkaldte statsminister Benyami Netanyahu til et hastemøde i regeringen, men mødet sluttede efter tre timers forløb uden der var truffet nogen beslutning om Israels reaktion på udåden. Der var delte meninger blandt ministrene. Økonomiminister Naftali Bennett var vred over militærets forslag om at bombe bygninger i Gaza og sagde, at det var nødvendigt med en langt stærkere reaktion. Justitsminister Tzipi Livni, finansminister Yair Lapid og forsvarsminister Moshe Ya’alon slog til lyd for en mere mådeholden reaktion.
Gaza
Regeringen besluttede imidlertid et luftangreb mod 34 terroristmål i Gaza-striben som reaktion på, at fire raketter var blevet afskudt fra Gaza mod Israel.
En israelsk militærkilde siger, at hæren overvejer dets næste træk i Gaza.
– Vi forbereder en plan om at fremme en operation i Gaza, siger kilden. Målet er at undgå en optrapning, og at vi handler ansvarsfuldt. Men hvis Hamas viser, at det er på vej mod en konfrontation, vil vi reagere.
Huset der tilhører en af de mistænkte i kidnapningen, Amar Abu-Eisha, 33, er blevet sprængt i luften. Den anden hovedmistænkte er Marwan Kawasmeh.
Siden begyndelsen af eftersøgnings-operationen “Min broders vogter” har israelske sikkerhedsstyrker arresteret over 450 palæstinensere, blandt dem Hamas-medlemmer og andre mistænkte for terrorist-aktivitet. Over 2000 boliger er blevet undersøgt.
Netanyahu siger, at de tre kidnappede blev dræbt med koldt blod, og at “Hamas vil betale for disse mord”.
Knessetformand Yuli Edelstein siger, at “det er på tide at palæstinenserne får at vide, at Hamas “fører dem i afgrunden”, og at “de må fordømme terrorist-organisationen”.
Fire politimænd i høje stillinger er blevet fjernet fra deres poster efter at have forkludret reaktionen på en af de kidnappedes oplysning om deres bortførsel. I opringningen, der blev modtaget af politiet den 12. juni kl. 10.25, hviskede en af de kidnappede, hvad der varved at ske.
Så blev der stille.
Politiet troede, det var en spøg, indtil faderen til en af de kidnappede meldte sig på en politistation og sagde, at hans søn var savnet.
Der gik syv timer fra opringningen, til der blev slået alarm og eftersøgningen begyndte.