Ikke for os selv

I de kommende uger samles tusindvis af troende kristne på sommercamps og bibelcampinger rundt om i landet. Men hvad kommer der ud af det…?

Ja, undskyld det lidt provokerende spørgsmål.
Men nu har der været sommercamps og bibelcampinger i flere årtier. Og trods det gode fællesskab, sker der ikke den vækkelse i samfundet, man kunne håbe på.
Hvorfor ikke?
For det første har mange tilpasset forkyndelsen, så den ikke støder nogen. Hvis apostlene havde haft den samme forsigtighed, ville evangeliet aldrig være nået til os.
Vi har brug for en forkyndelse, der udfordrer os.
For det andet er der en tendens til at kredse om os selv og vores problemer. Vi elsker at høre, at vi skal elske os selv. Taleren skal jage skyldfølelsen bort og bekræfte os i, at vi er gode nok, – uanset hvordan vi er?
Men evangeliet handler slet ikke om, at vi er gode nok. Det handler tværtimod om, at vi er syndere. Det drejer sig ikke om, at vi skal ”feel good”, men om at vi skal ”feel bad” over vores skyld, så vi omvender os og ikke går fortabt.
For det tredje mangler der ofte et formål udenfor os selv i moderne dansk kristendom. Af missionsbefalingen fremgår det klart, at vi skal give evangeliet videre – både lokalt og i hele verden. Men hvem gør det i dag?
Når vi i lovsange og bønner beder om, at Helligånden må fylde os, glemmer vi ofte, at Helligåndens opgave ikke blot er at trøste og give mig oplevelser. Formålet med Helligåndens dåb og fylde er først og fremmest at udruste os med kraft til at være Jesu vidner idag.
Det kan vi nemlig ikke gøre ordentligt selv. Vi forkludrer det og gør ofte mere skade end gavn med vores krampagtige forsøg på at være smarte og moderne. (Som fx den ungdomspræst, der delte kondomer ud på Nibe Festivalen som en hilsen fra Folkekirken…)
Helligånden har en bedre måde. Derfor er det vigtigt, at vi lytter til Helligånden, så vi forstår Guds geniale planer, som er langt bedre, end hvad vi kan udtænke.
Og når vi så forstår, hvad der er Guds vilje, så må vi også adlyde og gøre det. Det er her, mange kristne går i stå, fordi der er noget, de ikke vil give afkald på. Noget de ikke vil gøre.
Men når vi overgiver alt til Gud, er han i stand til at give os langt mere end det, vi ikke ville slippe. Og så bliver det meget mere spændende at være kristen!