Som Paulus forholdt sig til Israel

Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved

Hvordan forholder Guds folk sig til Israel?
Svar: På nøjagtigt samme måde som apostlen Paulus og Guds ord i det hele taget gør det! Dermed siger vi også, at vi forholder os stik modsat det gudløse ”verdenssamfunds” kortsynede bedømmelse og fordømmelse.
Jeg selv har ikke været i landet, – i ”Eretz Yisrael” – men gennem min løbende vandring gennem Bibelen, som forunderligt nok samtidig er jødernes fædrelandshistorie, er jeg i ånden dagligt i løfternes land.
Jeg holder mig på omgangshøjde med medierne, dog dér har jeg intet kald. Jeg må blot konstatere, at mens Guds ”øjesten” lægges for had af ”folkene” (Zak. 2:12), fx af FN, EU, diverse ”fredsbevægelser”, arabiske ligaer, kirkelige organisationer og talsmænd, ser jeg med apostlen Paulus, oplyst af evangeliet og Guds Ånd, hinsides Israels nuværende fjendskab af Kristi evangelium (Rom. 11:28) og frem til dagen, da ”Befrieren skal komme fra Zion” (v. 26) og et folk i nød vender sig ”til ham, de har gennemstunget” (Zak. 12:10), dvs. til den herliggjorde Jesus Kristus.
Den nuværende, hjerteskærende situation i Mellemøsten gør os ikke til politiske debattører, men til evangeliets ambassadører ligesom på Paulus’ tid. Apostlen sagde jo: ”Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg igen er Kristi efterfølger!” (1. Kor. 11:1). Derfor skal fjernsynets ”vindue” til et Mellemøsten i flammer kraftigt animere os til at ”gøre en evangelists gerning” (2. Tim. 4:5), thi: evangeliets tider er endnu ikke slut!
Apostlen talte om ”evangeliets første tider” (Fil. 4:15). Vi kan nu, sådan som verdenssituationen udvikler sig dramatisk og med stormskridt, tale om evangeliets sidste tider, men ikke om evangeliets svundne tider. Evangeliets forkyndelse står stadig øverst på din og min dagsorden!