Taizé forbereder jubilæum i 2015

Taizé-bevægelsen har holdt møde siden først i juli.
Taizé-bevægelsen har holdt møde siden først i juli.

Først i juli begyndte årets største møde i den økumeniske bevægelse Taizé i den franske by af samme navn. I sommerens løb mødes tusinder af unge for at bede og udvikle nye former for solidaritet inspireret af broder Alois, abbed i Taizé.
Bevægelsen forbereder sit 75 års jubilæum i 2015. Samtidig kan man fejre grundlæggeren, broder Rogers’, 100 års fødselsdag – 10 år efter hans bortgang. Kulminationen af fejringerne vil løbe af stablen om et år i dagene 9.-16. august med en international sammenkomst.
I juli 2014 mødte Taizés unge flere ledere fra katolske, ortodokse og protestantiske kirker og klostre. Blandt dem var fader Nicolas, general for Jesuiterne, fader Cadoré, øverste leder for Dominikanerne, moder Lakovi, abedisse i det græske kloster Athos og søster Perette, priorinde for fællesskabet i Grandchamp.
I december 2011 foreslog bror Alois, at man i de kommende år skulle reflektere over temaet ”en ny solidaritet”. Resultaterne skal sammenfattes ved et møde i Taizé i august 2015.
En del unge mennesker spørger i dag sig selv, hvordan de kan forny deres engagement for andre. Den ”nye solidaritet” ønsker at give en efterklang af en delt entusiasme, puste nyt liv i bønnegrupper og integrere udfordringerne i den verden, vi lever i, til en fælles refleksion.
LØJ