Et frisk pust Sri Lanka

En indisk mand med store øjne og en speciel accent talte sig ind i hjerterne på tusindvis af deltagere på årets SommerOase med sin begejstring over at følge Jesus til trods for forfølgelse og besvær.

– Jeg har endnu meget at lave, så jeg beder ikke Gud om en ekspresbillet til himlen. Men der er intet, jeg glæder mig mere til, end at se Jesus og hans ansigt og blive taget vel imod i himlen, siger den 68-årige Alith Fernando.

– Gå ikke op i alt det, der betyder noget her på jorden. De betyder ingenting i det liv, der kommer, siger han.
Alith Fernando var en af de positive overraskelser på årets SommerOase.
Selv om han kom fra Sri Lanka og talte med indisk accent, så gik hans ord lige ind i de flere tusinde danskere, når han hver morgen holdt en bibeltime i det store telt. Den sidste dag rejste deltagerne sig op og klappede ad ham. Han bøjede bare hovedet og pegede op imod himlen: Giv Gud æren.
Krydret med aktuelle eksempler fra de forfulgte kristnes liv på Sri Lanka gennemgik han Markus-evangeliet. Han gjorde de gamle sandheder nutidige og relevante. Trods de lidelser, de kristne er ude for på Sri Lanka, var han fyldt med opmuntringer til at følge Jesus og leve det spændende liv som kristen.

Ar på kroppen

– Mange af vores præster og ledere har ar på deres krop efter de lidelser, de har været ude for, fortalte Fernando.
– Lidelse er en naturlig del af det at følge Jesus. Men gennem de lidelser, vi kommer ud for, oplever vi også Guds kraft og hans velsignelse. Hver gang vi møder modstand og problemer, forsøger Gud at vende ulykken til det bedste for dem, der elsker ham, fortæller Fernando ud fra et langt liv som kristen. I 38 år var han leder indenfor Youth for Christ. For tre år siden gik han på pension, men fortsatte som omrejsende underviser, mentor og coach.

Arresteret 13 gange

– En af vores tamilske venner blev arresteret 13 gange, selv om han var uskyldig. Efterhånden havde han problemer med maven på grund af det, han havde været udsat for.
Til sidst blev han fængslet uretfærdigt uden dom sammen med terrorister og andre mistænkte. Det slog ham ud.
Men i fængslet fandt han en anden kristen. Og sammen begyndte de at bede sammen. De arrangerede boldspil for de andre fanger. Om søndagen holdt de gudstjeneste, og til sidst deltog 75 fanger. Han blev efterhånden ligesom en socialarbejder og mægler i fængslet. Da han blev løsladt efter 15 måneder, spurgte fængselsledelsen om ikke han kunne blive lidt længere…
Han begyndte så en fængselsmission, fortalte Fernando.

Revolution, tsunami og borgerkrig…

– På Sri Lanka har vi været ude for flere katastrofer. De fleste af jer har hørt om tsunamien, som dræbte 35.000 og spredte enorme ødelæggelser. Men vi har også haft en revolution i den sydlige del af landet. Og vi har haft en borgerkrig mellem det singalesiske flertal på 85 pct., hvoraf de fleste er buddhister, og det tamilske mindretal på 15 pct., hvoraf de 12 pct. er hinduer, mens ca. 3 pct. er kristne.
De hinduistiske tamiler ønskede deres egen stat. De kristne tog ikke del i borgerkrigen.

Datter giftede sig med ’fjenden’

– Jeg er singaleser, men min egen datter er gift med en tamiler. Og vi elsker ham.
Da hun sagde, at hun ville giftes med en fra den anden folkegruppe, blev jeg ikke vred eller ked af det. Jeg var begejstret, for vi vidste, at den unge mand var kristen.
Blandt singaleserne er ca. 7 pct. kristne, heraf kun 1.5 protestanter. Men den levende og aktive del af kirken vokser.
Min mor blev omvendt fra buddhismen, og hun førte sin mand og alle os seks børn til Kristus. Så jeg var heldig at vokse op i et kristent hjem, fortæller Ajith Fernando med et stort taknemligt smil.

Flovhed over troen

– Da de britiske missionærer forlod Sri Lanka for mange år siden, gik kirken tilbage.
Der var stor skamfuldhed i kirken over at have arbejdet sammen med koloniherrerne.
Kirkerne blev meget liberale og religiøse. De gik op i ritualer og traditioner, men livet forsvandt, fordi man ikke ville betale prisen for at være vidner i samfundet.
Kirken blev en klub. Der foregik ingen evangelisation. Man gjorde ikke noget for at vokse. Der var ikke noget håb, for man havde glemt, hvem Gud er.
Men for 25 år siden begyndte vi igen at drive mission. Den bibeltro og karismatiske del af kirken begyndte igen at vokse.
Og så kom der igen forfølgelse, fortæller Fernando.
Men han ser ikke forfølgelsen som kun noget negativt…

Præstekone gav ikke op

– I en by boede der et præstepar. Manden blev myrdet af folk i byen, som hidsede sig op. De stak ham ned, da han åbnede døren. Han flygtede ind i huset, men de skød ham.
Hustruen blev opfordret til at flytte med sin lille søn. Men hun ville blive og fortsætte den vision, de havde, om at plante en kristen menighed.
Senere stak fjenderne ild i taget på kirken. Men hun tog det som en velsignelse, fordi der så blev samlet ind til et nyt og bedre tag.
Hendes dreng blev mobbet og var nødt til at komme væk fra det fjendtlige miljø. Det var svært for moderen at undvære ham, men moderen sagde:
– Det er sådan en velsignelse, sagde hun. På den nye kristne skole i hovedstanden er min søn nu omgivet af venner!
Derefter blev kirken ødelagt med bomber, men præstekonen og de kristne byggede i stedet en større kirke.
Til sidst opgav de fjendtlige beboere at chikanere de kristne. De forstod ikke, at hun holdt ud. Så de accepterede de kristne og inviterede præsteenken med til indvielsen af et lokalt tempel som repræsentant for den kristne religion. Hun fik lov at bede en kristen bøn højt.
– Og jeg sørgede for at få hele evangeliet med i min bøn, fortalte hun begejstret.

Guds folk glæder sig altid over Guds folk

Fernando er selv med i Metodistkirken, men han samarbejder gerne med alle kristne. Han mener, det er tegn på, at man selv tilhører Guds folk, at man kan glæde sig over, at andre dele af Guds folk – andre kirker, andre mennesker – oplever gode ting med Gud.
– Guds folk elsker altid at se, hvad Gud gør med sit folk, uanset hvor de er.

Frygter ikke dæmoner

På Sri Lanka er man vant til, at der findes dæmonisk aktivitet.
– Ikke blot de kristne, men alle ved, at der findes dæmoner. Og de kristne uddriver dem frimodigt, fortæller Fernando.
– I den vestlige verden er det ikke så almindeligt at tro på denne overnaturlige verden. Måske skyldes det, at dæmoner sjældnere viser sig så synligt, som de gør hos os. Men de er aktive under overfladen, er Fernando overbevist om.

– Hvad tænker du ellers om Vesten og om Danmark?
– Det er meget forfriskende for mig at komme til en lejr som SommerOase og opleve, at der til trods for alle de ting, vi har hørt om jeres land, findes levende kristne.

Jesus er enestående

– Hvad ønsker du for os?
– Min drøm er, at kirken ikke mister håbet. At Guds kongerige fortsætter med at vokse blandt jer. At der må komme en fornyelse og vækkelse igen. Vesten er meget hårdt ramt af sekularismen, verdsliggørelsen. Men mit håb er, at sekularismen sjældent varer længe. Folk bliver hurtigt træt af relativismen, hvor der ikke er forskel på ondt og godt, eller på sandt og falsk. Uden Gud opstår der en længsel efter mere – efter Gud. Det er en stor udfordring for de kristne.
Det kan synes arrogant af os, at vi tror, Jesus er enestående. At han ikke blot er én af de mange vise mænd. Men vi kan ikke tie stille. Vi må fortælle det. Der er frelse at få i Jesus.

Hvordan kan vi vise det?
– Ved at være tjenere…. Være gode naboer. Vise omsorg for dem, der har behov. Betale prisen, det koster at være kristen.
I de første århundreder i den kristne kirke handlede det om at vise omsorg, være i tjeneste, uddrive det onde og helbrede de syge. Det var dette fællesskab, der tiltrak mennesker.
I dag mangler mange i Vesten rigtige venner. De mangler nogen, de kan tale med. De må betale en psykolog for at høre på dem. Men i kirken skal vi have tid og omsorg for hinanden, siger Fernando.
Foredragene kan downloades på danskoase.dk  her: www.oaseplay.dk under SommerOase 2014.
http://oaseplay.dk/#results-21