Israel undgik et større blodbad
I Israel tales der mere og mere om ’det underjordiske Gaza’. Anholdte Hamas-krigere har afsløret et kæmpe netværk af tunneller og en djævelsk plan om mord og kidnapning af hundredvis af jøder.
Hamas har brugt milliarder af EU- og FN- kroner de sidste tolv år på at bygge tunneller, der strækker sig ind under grænsen til Israel. Planen var, at tolv års tunnelbyggeri skulle kulminere på det jødiske nytår i år 2014, Rosh Hashana, som er den 24. september.
Svært bevæbnede Hamas-krigere, klædt i israelske uniformer, skulle på én og samme tid komme op af tunnellerne på den israelske side og dræbe så mange jøder som muligt. De skulle også kidnappe i hundredevis af jøder og tage dem med ned i tunnellerne. Derefter ville det være umuligt for israelerne at bombe tunnellerne af hensyn til deres kidnappede landsmænd.
De tre dræbte jødiske teenagere var dråben, der fik bægeret til at flyde over, så Israel gik ind i Gaza for at ødelægge Hamas’ infrastruktur. Det førte til opdagelsen af et langt mere udviklet tunnelsystem, end man vidste om.
– Nu har man så forpurret Hamas’ dæmoniske plan for Rosh Hashana. Kæmpe stor tak til Gud – og vi fortsætter med at bede om maksimum Ånds-udgydelse – og minimum blods-udgydelse i konflikten mellem Israel og Hamas – og over Israel generelt, skriver Eva Vosegaard på vegne af Moses Hansen.