Præstens tro blev sat på prøve

Sognepræst Lone Vesterdal fortæller i sin bog ”Nedenom og hjem” åbenhjertigt sin historie om kampen mellem tvivl og tro i den svære tid, hvor hendes mand blev syg af kræft og døde.

Af Bertel Thomsen,
Journalist, forfatter

Som så mange andre unge teologistuderende har sognepræst gennem 10 år i Bramdrup Kirke ved Kolding, Lone Vesterdal, tvivlet, skiftet studieretning – og er vendt tilbage til teologien. Tak for det.

Hun vendte også tilbage til sit fødesogn. Blev dets præst – efter et par års præstegerning blev hendes mand syg af kræft. Han døde og hun kom i tvivl. For:
Hvordan kan man som præst prædike om opstandelsen og et liv efter døden, når ens mand ligger bevidstløs hen med en uhelbredelig hjernetumor og deres fællesbarn nr. fire livligt sparker indeni sin mor, mens dets fars liv uafvendelig ebber ud – uden at Gud griber ind? Når vi nu alle beder?

Fortæller ærligt sin historie

Lone Vesterdal har fortalt sin families skæbnehistorie – og dens konsekvenser i en bog, ganske stilfærdigt. Nøgternt og ærligt og i få linjer om sin mands lidelser og død. Og om de fortvivlede tanker sådan en skæbne giver en fuldtro præst. Det sker i bogen ”Neden om og hjem, perspektiver på tab og tro.” Hun fortæller også om en troende families nære fællesskab i strålekælderens næsten uendelige ventetid og sanser deres fortvivlede bønners tavse lyd, mens der ventes på det uafvendelige. Hendes mands – kemoforskerens – død: og Lone Vesterdal finder en salme frem: ”Vi sidder mørket i dødsengelens skyggge” (DDS 89) ikke af de gamles salmer, men en af de ny: biskop Johannes Jørgensen fra 1996. Hun fortæller, hvordan hun vandt livet tilbage:

Samler salmer

Undervejs gennem bogen udskriver hun for hvert kapitel salmer som en præsts recept til tankerigdom, trøst og liv – og kapitlets indhold bliver dermed medicin, præstens medicin. Hun citerer N. F. S. Grundtvigs ”Aftensukket, nattegråden, sjælevåndens rådvildhed” (DDS 654) …og beskriver derefter sine erindringer om ensomme søvntomme nætter:
”Åbne øjenlåg. Sådan er det fat med den, der ligger hvileløs …. Dagene er lyse og fyldt af foretagsomhed. Aftaler der skal holdes, forpligtelser…. Men natten er fri. En lise for den, der kan lægge hovedet på puden og finde fred og hvile og nye kræfter i søvnen, men et mareridt for den der …ligger med øjenlågene åbne… Nattens skygger spreder angst, bekymringerne bare myldrer frem….”
Grundtvig beskriver ”hvordan sjælen græder i rådvildhed. Natten har billeder af de sorger der overmander mig, når jeg har færrest kræfter,..hvor alt omkring mig bogstavelig talt er mørke, det er om natten at sorg og skyld plager mig…” Hun gør hans ord til sine.

Troens storhed

Hun fortæller om kampe: kampen for livet, kampen mod døden – kampen for at blive afklaret. Hun bliver afklaret, hun genvinder sin tro, den styrkes og derfor kan hun nu fortælle om troens storhed, om vejen til Gud og giver det hun lærte om livet og døden videre i sin bog. Til selvhjælp – meditation, christfullnes, egen andagt i hjemmet, salmesang i sit indre eller med andre – den blå tråd i hendes bog.
Med dyrekøbt erfaring fortæller hun om kræftafdelingens ventetid, der ikke blot tærer på den døende, men også på de levende, hun fortæller om sin tvivl og sin angst: er Gud hos mig og mine børn, spurgte hun. Der er aldrig på noget sygehus bedt så meget for nogen som vi bad for min Jens, hele familien bad, hele menigheden i Bramdrup vidste om det og bad, men ud af al sorgen, ud af al fortvivlelsen kom også en tvivl på Gud. Det er svært for en præst at synge trosbekendelsen med menigheden når der dybt inde i præsten samtidig er et andet råb til Gud, en trodsbekendelse: ”Gud, hvor er du, hvorfor hører du ikke, hvorfor hjælper du ikke. Mon du har en mening med det her.”
Hun lærte og indså: Det har han.

Håndbog til lindring

Lone Vesterdals bog har udgangspunkt i hendes kristentro og skal læses ofte, fordi den rummer så megen dyb rigdom, så megen trøst som kan hjælpe andre. Derfor kan den blive en håndbog til lindring for mange. Den skal læses med ydmyghed, og vil så give ny lære, ny viden, måske visdom hver gang den bruges. Og fred i sindet: Hver gang noget går i stykker i livet kan hendes varme ord, skrevet med venstre hånd, direkte fra hendes bankende hjerte, give omsorg. Bogen er værdiladet for den troende, lindrende for den bange, trøst for den søgende og vejledning til den usikre.
I arbejdet med bogen fandt Lone Vesterdal også vejen til igen at leve, og beskriver hvordan hendes tab har givet hende styrke, ny og rige livsbekræftende tanker. Tvivlen kan være en gave – fordi tvivlen kan få den tvivlende til at søge tilbage til fred i troen. Hun genfandt sin kristentro og dens kærlighedsbudskab. Hun mødte også en menneskelig omsorg: en af hendes mands venner og kolleger hjalp med at passe de fire børn og gav hende samtidig en nærhed, så hun fandt vejen og styrken til på ny at være præst med en fuldtonet trosbekendelse. Hun kom simpelthen neden om og hjem.

Bogen har et smuk i lay out med pastelfarver – og bliver rigere af gamle farvebilleder. Trykt med meget læsbar skrifttype på kvalitetspapir.
Lone Vesterdal deler ofte billeder ud i sin kirke før prædiken – for så at lade billedet fortælle, hvor ordet ikke er nok. Hun udvider dermed sine egne tanker så tilhørernes bevidsthed når udenfor billedes rammer.
Hendes billedvalg supplerer hendes ord og beriger hendes bog – som de også gør i hendes prædikener.

Lone Vesterdal: Neden om og hjem – Perspektiver på tab og tro
– Udkommet på Unitas Forlag
– 238 sider – kr. 249,00