Vær sandheden tro i kærlighed

Torsten Højberg
pastor emeritus i
Baptistkirken og
freelance præst

Tak for reaktioner på min kronik. Hvad betyder velsignelse? i Udfordringen den 19. juni 2014. Den har affødt to indlæg den 7. august: Forfald eller fremskridt? af Johannes Sørensen, som viser stor medfølelse med homoseksuelle og ”Hvem siger det hele er Guds ord?” af Mogens Albrechtsen, som ønsker at være tro mod det skrevne ord i Bibelen.
De to indlæg afspejler konflikten mellem forskellige skriftsyn og bedømmelser af tidsånden. Da jeg jo selv forfægter, at vi må tage Bibelens tale om dette alvorligt, er det mest Johannes Sørensen, jeg skylder et svar.
Det provokerede mig, at to år efter loven om homoseksuelle ægteskaber i folkekirken var vedtaget, er der nu også enkelte frikirker, som indfører denne praksis. Derfor ville jeg i kronikken udstille, hvad Skriften siger om ægteskabet og homoseksuel praksis for derved at vise, at ægteskab ikke gælder to mennesker af samme køn, og at kirken ikke skal velsigne, hvad både Det gamle Testamente og Det nye Testamente taler utvetydigt imod. Jeg gjorde derfor opmærksom på, at det i et historisk splitsekund ændres til også at omfatte to af samme køn på trods af årtusinders entydige opfattelse af, at ægteskab alene er mellem en mand og en kvinde, og at jeg ser det som et udslag af et enormt pres fra tidsånden. For det er utænkeligt i Bibelen, som skal være rettesnor for lære og liv i kirken.

Arv eller miljø?

Der er uenighed om, hvorvidt det er arv og/eller miljø og egne valg, der fører til homoseksuel identitet og livsstil. I Jesu undervisning om dem, der ikke egner sig til ægteskab, har Han både arv og miljø med. For Han siger: ”Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det” (Matt 19,12). Hører homoseksuelle mon til de uegnede? Ja, de er uegnede efter bibelsk standard, for i Guds skaberorden og Jesu undervisning er ægteskabet alene mellem en mand og en kvinde og aldrig mellem to af samme køn. Derfor kan homofile par ikke være ægtepar i bibelsk forstand.
Som præst i mange år har jeg ofte stået sammen med mennesker i livets kampe og kriser, og jeg har måttet lytte med øre og hjerte for at sætte mig ind i og forstå deres smerter og sorger, og hvad de har været og/eller er op imod, for at vi sammen kunne finde vejen frem med hjælp og trøst ud fra Guds ord og bønner. Så jeg er ikke ukendt med at praktisere empati. Her er det helt afgørende, at man ikke dømmer eller er fordømmende. I sådanne situationer søger vi Helligåndens vejledning, og den går aldrig imod, hvad Skriften taler tydeligt om.

Jesu eksempel

Lad os tage ved lære af et eksempel med Jesus, som viser, at ingen er fejlfri eller uden synd, heller ikke de, der anklager andre. Det ser vi i Jesu møde med de skriftkloge og farisæerne, der bragte en kvinde til ham, som de havde beluret, da hun havde sex med en mand, som ikke var hendes egen, og ud fra moseloven ville de have Jesu samtykke til at stene hende for at sætte ham på prøve og anklage ham for ikke at overholde loven. Vi læser: ’Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« v8 Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. v9 Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. v10 Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« v11 Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«’ (Joh 8,7-11)
Med sine ord til anklagerne, skabte Jesus selverkendelse hos dem, og Han afværgede derved deres fordømmelse af kvinden. Og ved sine ord til kvinden fordømte Han hende ikke, og Han gav hende en ny begyndelse. Jesus er altid sandheden tro i kærlighed, og det skal vi også være.