Abbas taler ud mod Hamas, men priser sikkerhedssamarbejdet med Israel
Præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, fylder i marts 80 år. Og han har i sin høje alder mistet frygten for sine politiske rivaler – for Hamas og Israel. Han har intet at tabe, men agter at forelægge et forslag for FN’s Sikkerhedsråd til at forny forhandlingerne med Israel.
Det er den kendte israelske klummeskriver, Nahum Barnea, der skriver dette i sin avis, “Yediot Aharonot”, i dag.
I stedet for at alderen trykker Abbas, giver den ham en følelse af frihed, som han ikke har nydt tidligere, skriver Barnea.
Abbas har opnået større styrke. Israelske kommentatorer er nået til den slutning, at Abbas ikke længere er bange for den palæstinensiske gadepøbel, Hamas, USA’s regering eller Israel – og at han er mindre interesseret i at tilfredsstille andre, men ønsker, ganske som Frank Sinatra sang det, at gøre tingene “på sin måde”.
Efter kidnapningen af de tre israelske teenagere i Gush Etzion fordømte han offentligt dette og tilsagde PA’s støtte til at lokalisere dem og opfyldte dette sit løfte, skriver Barnea.
Under kampene i Gaza talte han mod Hamas og roste sikkerhedssamarbejdet med Israel, samtidig med at PA-styrker forhindrede massedemonstrantrationer af Hamas-tilhængere på Vestbredden.
Videre skriver Barnea:
– Mens Hamas` politiske leder, Khaled Mashal, fik et kys på kinden i Qatar, viste transskriptioner af samtalen, at Abbas seriøst irettesatte Hamas’ politiske leder. Og selv nu, efter våbehvhileaftalen, har han afvist at overføre lønnen til over 40.000 civile tjenestemænd i Hamas’ regering i Gaza. Abbas insisterer på, at de en efter en bliver nøje undersøgt.
– Jeg betaler i forvejen 70.000 civile tjenestemænd. Lad dem erstatte Hamas-folkene, sagde Abbas.
Barnea fortsætter:
– Den mangel på begrænsning Abbas følte, standser ikke med Hamas og hans politiske modstandere. Han vil forelægge et forslag for Sikkerhedsrådet om at genoptage forhandlinger med Israel, som er baseret på forslag fremsat af den amerikanske udenrigsminister John Kerry. Forslaget omfatter en fuldstændig frysning af bosættelslesbyggeri under drøftelserne samt en løsladelse af sikkerhedsfanger