Frygt – og bøn

I går fik jeg en mail fra en kontakt i Afrika. Hun fortæller om kristne, som er flygtet til storbyen, fordi de ikke tør blive i deres landsbyer ved grænsen til Nigeria. De frygter at blive overfaldet om natten og få halsen skåret over…

Tænk, hvordan det må være at leve sådan som en familie. Nu er de flygtet fra alt, hvad de ejer.
En islamisk terrorbevægelse, Boko Haraam, hærger nemlig i grænseområdet. Deres mål er at oprette en islamisk stat med sharia-love, ligesom IS vil i Irak. Og med islam som skalkeskjul myrder og plyndrer de som de værste banditter i deres uhellige krig imod uskyldige.
Heldigvis kunne en anden kontakt også fortælle, at de kristne har været i bønnekamp – dvs. at de formentlig har bedt hele natten, de har fastet i flere dage og sunget lovsange, og i deres bønner har de angrebet det ondes arnesteder. – Og nu havde de oplevet et gennembrud, ved at myndighederne havde arresteret nogle af de ledere, som i det skjulte støtter terroristerne. Og trafikken i storbyen var igen ved at være oppe på halv kraft, efter at den nordlige del af Cameroun har været i undtagelsestilstand.

Der er to ting, jeg gerne vil foreslå:
1) At vi beder for de trængte kristne overalt – men specielt i de muslimske områder, hvor Udfordringen støtter de kristne med radio-mission og kristne kampagner. (Den næste kampagne er i november.)

2) At vi lærer at bede effektivt. De afrikanske kristne, jeg nævnte, ved godt, at det ikke er nok med en overfladisk bøn, når det virkelig brænder på. De sætter tid af og beder helt konkret om det, de ønsker, og de bliver ved, indtil de oplever et gennembrud. De tror på Bibelens løfter om, at det nytter noget. Og derfor opnår de også noget i bøn.
Vi skal ikke nøjes med diffuse bønner, hvor Gud må spørge sig selv: Hvad er det egentlig, du vil?
Nej, vi skal bede helt konkret og præcist med den autoritet, vi har som Guds børn.
Vi skal skrælle alle de religiøse fraser af og bare sige tingene, som de er.
Når vi får lært det, vil vi også opleve, at det nytter – at det faktisk virker.
Det er dét, der skal til for at ændre din egen situation – og dit samfund.