Hvad tilgivelse er og ikke er

Fokus i Tilgivelse er ikke for tøsedrenge er medmenneskelig tilgivelse. Den er skrevet af en teolog og belyst i samspil med psykologien, fordi det er et stort emne, som andre faggrupper end teologien kan bidrage konstruktivt til.

Flemming Bak Poulsen giver et meget nyttigt overblik krydret med bibelske eksempler på, hvad tilgivelse er, og hvad det ikke er samt forskellen på sand og falsk tilgivelse. Han bidrager til en større forståelse af den svære proces, som tilgivelse er, så man bliver bedre rustet, hvad enten man er rådgiver og fødselshjælper eller part i en tilgivelsesproces.
Skyld og ansvar
Bak Poulsen beskriver tilgivelsens elementer både ud fra den krænkede og krænkerens synspunkt. Målet er tilgivelse og ideelt set forsoning, men tilgivelse kan også ske uden fuld forsoning, fx hvis krænkeren er død eller ikke indser behovet for tilgivelse. Tilgivelse forudsætter, at skyld erkendes og ikke undskyldes som resultatet af uheld, dårlig barndom, og at ansvaret placeres hos krænkeren. Ægte tilgivelse forudsætter, at man fastholder det forkerte som forkert og giver plads til den krænkedes følelser som hævn, had og retfærdighed. Her kan det være en hjælp at læse Det Gamle Testamentes ”hævnsalmer” fx Salme 58,11!
Et afsnit belyser emnet soning ud fra forskellige teologiske modeller til forståelse af Kristi død i Det Nye Testamente, men i praksis skal disse modeller kombineres til bedre at forstå ”korsbegivenheden”. For korset rummer løsningen på skyld, overgreb, syndens magt, og i sidste ende handler de teologiske modeller om retfærdighedsaspektet ved Guds tilgivelse, for det forudsætter, at skyld og ansvar placeres hos krænkeren.
Guds kærlighed i tilgivelsen
I psykologien kan tilgivelsen forstås som kærligheden, der rummer hadet uden at kunne fjerne det, men i teologien handler det om en Gud, hvis kærlighed overvinder hadet. Det er denne kærlighed, kristne er kaldet til at efterligne, men det vigtige er at vandre vejen til tilgivelse som en proces snarere end blot at sige, at man tilgiver. I psykologien ser man på det indre landskab og behandler følelserne til noget mere hensigtsmæssigt, mens teologien har blik for tilgivelsens uforklarlige og mirakuløse dimension. Både i teologi og psykologi må man indse, at tilgivelse har en pris, som tilgiveren betaler – ikke den, der tilgives.
Et afsnit handler om forskellen på skyld og skam, som hænger sammen. Her udfordrer psykologien teologien, fordi teologer er mest optaget af skyld og tilgivelse, mens psykologer ser på skam og selv-accept som det, man skal behandle før skyld og tilgivelse.
Tilgivelse – tvang eller forsoning som mål
I teologiens verden taler man om tilgivelsens nødvendighed med målet om forsoning og genoprettelse af fællesskabet. Men psykologien ser det til tider som en tilgivelsestvang, der kan virke urimelig for den krænkede, som i forvejen er traumatiseret i de svære, grove tilgivelsessituationer ved fx mord og incest.
Sydafrikas sandhedskommission var et ambitiøst forsoningsprojekt, som vi kan lære af, omend det ikke var fejlfrit. Det var vigtigt at få sandheden frem, for at ofrene kunne opleve ægte heling, fremme tilgivelse og forsoning – og måske også få udløst kompensation. Tilgivelse i den situation var ikke kun begrundet i kristendommen, men i den afrikanske forståelse af, at mennesker hænger sammen og ikke er uafhængige af hinanden, for et helt folk skulle forsones for at leve videre sammen. Her har man mere tænkt folk som helhed end i Vestens individualistiske rettigheder.
Tilgivelse er ikke blot en terapeutisk nødvendighed og indre proces, men i høj grad relationel både i forhold til Gud og mennesker. Både psykologien og teologien er afgørende for at fastholde tilgivelsens håb – uden at gøre det hverken for overfladisk himmelsk eller for jordisk fornuftspræget – og se det i lyset af potentiale og mysterium.

Flemming Bak Poulsen:
Tilgivelse er ikke for tøsedrenge – En dialog mellem psykologi og teologi
219 sider • 199,95 kr.
LogosMedia