Kakerlakker

På gaden møder vi folk, som vi beder for. Det er sjovt, og man møder mange forskellige mennesker.

Jeg tager en dyb indånding og henvender mig til muskelbundtet med tatoveringer langt oppe på halsen i forventning om at få en på lampen. Han stopper op. Jeg får lov til at bede for ham; at han kommer ud af sit stofmisbrug og kriminalitet, og at smerterne i hele hans krop må forsvinde. Fem minutter senere går han væk med tårer i øjnene, berørt af Guds kærlighed.
En høj, kraftig mand i 40’erne kommer haltende imod mig. Han har haft gigt i knæet i de sidste fem år. Vi beder kort, og opfordrer ham til at tjekke det. ”Prøv at gå og gøre det, du ikke kunne før. Kan du mærke forskel?” manden får et forbløffet udtryk i ansigtet og udbryder: ”Hvad f…. sker der her?” Smerterne er forsvundet, og han fortsætter i rask trav.
En kristen stopper op og bebrejder os, at vi står på gadehjørner og beder. ”Sådan noget holder man for sig selv!” siger han, sikkert med henvisning til Matt. 6:5: ”og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker.” Måske havde han misforstået noget!

Jeg drømmer om, at flere og flere kristne i et tværkirkeligt samarbejde vil stå på gadehjørner med os, når vi går ud med selvlysende veste påtrykt ”Gadekirke”. På den måde er vi synlige og bliver ikke forvekslet med sælgere, tricktyve o.a.
Inspireret af Shane Claiborne tror jeg, at mange kæmper imod tidsånden, umoralen og ondskaben.
Men hver især tænker vi måske: hvad kan ”lille jeg” gøre? Vi er kun små mennesker i det store spil. Vi er som kakerlakker, og de kan knuse os med deres store fødder.
Nej! Vi er mange, og er der mange nok neongrønne, selvlysende kakerlakker, kan vi jage ejeren ud af huset. Vi er en uanselig kakerlak-revolution, der kan jage vekselererne ud af templer eller vælte politikere ned af deres taburetter.
Og så kan vi invitere dem med i arbejdet for at skabe en ny og bedre verden.