Løvhyttefesten afholdes i nyt kæmpestort hjem i Jerusalem
Løvhyttefesten står for døren – og den vil i år blive afholdt i et nyt, kæmpestort hjem i Jerusalem – en hypermoderne overdækket arena med plads til 11.600 tilskuere.
I de sidste 33 år har Den internationale Kristne Ambassade i Jerusalem afholdt denne ugelange bibelske fest i Jerusalems kongrescenter, men den flyttes nu til et nyt sted, nemlig Pais arenaen nær Malha storcentret.
Hvert efterår strømmer tusinder af kristne pilgrimme og turister til Jerusalem fra hele verden for at deltage i denne begivenhed. Der ventes at ville blive særlig stor tilslutning i år i sympati med Israel i en vanskelig stund.
Arenaen, der betegnes som det mest avancerede anlæg af sin art i Mellemøsten, skal være center for Løvhyttefesten fra 4.- 15.oktober.
Blandt ugens hovedbegivenheder er besøg i de varme kilder i Sachne, en sejltur på Genezaretsøen, besøg i Yad Vashem Holocaust-mindecentret i Jerusalem og Jerusalem-marchen den 14. oktober, hvor Norge og Brasilien traditionelt stiller med det største antal deltagere.