Ny bog om endetiden skal vække menigheden

Bibellærer Anders Ova serverer i sin nye bog læren om endetiden og den nye jord i små bidder og i et letflydende sprog.

Efter bogen ”Den sidste Profeti”, der havde menighedens bortrykkelse som hovedemne, har den kendte bibellærer Anders Ova nu udgivet fortsættelsen ”Den sidste Basun”, der behandler både vor klodes allersidste tid og evigheden og derfor har undertitlen ”Den kommende herlighed”.

Bogens motto er et citat af Isaac Newton, den fremragende videnskabsmand, som også var en fremragende bibelforsker. Han levede 1643-1727 og skrev for 320 år siden: Ved tidernes ende vil der blive oprejst en gruppe mennesker, som vil rette opmærksomheden på profetierne og insistere på deres bogstavelige opfyldelse på trods af manges protester og modstand.
Er dette ikke et præcist billede af vor egen tid med dens åbenlyse fornægtelse af Bibelens urokkelige pålidelighed og tilsvarende ringeagt for de kristne fundamentalister?
Men det er forfatterens overbevisning, at ingen generation er blevet betroet et mere overbevisende tegn end den nutidige slægt, der var vidne til, at Israel som det eneste oldtidsfolk i historien blev genfødt den 14. maj 1948. Det var det mirakuløse år, hvor ”figentræet står i blomst” som forudsagt af Jesus få dage før hans død.

Grundig rejsefører

Bogen er delt i 3 afsnit: Den sidste basun – Den store trængsel – Det kommende herlighedsrige.
Den er en grundig rejsefører gennem Bibelens beskrivelse af de sidste dages dramatiske begivenheder, der vil berøre hele kloden. Man fornemmer forfatterens grundige kendskab til Skriften og forstår, at der er gjort et kolossalt forarbejde, før bogen har taget form. Der citeres fra næsten alle Bibelens bøger, ofte i en sammenhæng, man slet ikke havde tænkt på.
Hovedkonklusionen er denne: Den kristne kirke har færdigspillet sin rolle i Guds frelsesplan og kan snart ventes at blive bortrykket. Men som i Noas dage er det kun de få, der er opmærksomme på dette og kan tyde tidens verdensomfattende tegn: Jordskælv, oversvømmelser, orkaner, hungersnød, krige og sygdoms-epidemier i en målestok, som aldrig før i vor klodes historie. Når Jesus omtaler disse begivenheder som fødselsveer, sigter han til en bogstavelig genfødsel af verden med naturkræfter, der varsler en topografisk omformning af planeten.

Herom handler kapitlet Lille land, hvad nu? – en kostelig parodi på tiden efter bortrykkelsen:
”Et udvalg af betroede mænd blev valgt til at overvåge den nyskabte kirke, og disse førte nu til protokol: At herefter ville enhver få frihed til at have sine egne meninger om Sandheden, og at deres meninger med stort flertal ville blive betragtet som pålidelig, da Bibelen trods alt kunne fortolkes på mange måder. I Demokratismens menighedsråd blev man enige om, at man for fremtiden ikke ønskede en ”frygt for at blive ladt tilbage-forkyndelse” i menighederne, den gør kun folk skræmte. Forfatteren Gilbert K. Chestertons udsagn Tolerance er dyden hos de mennesker, der mangler overbevisning viste sig at holde stik.”

Israel er omdrejningspunkt

Som fuldblods fundamentalist betragter forfatteren Israel som omdrejningspunktet i Guds frelsesplan, mens de lutherske kirker stadig er bundet af kirkefader Luthers tidsbestemte syn på dette folk:
”Erstatningsteologien må bære et stort ansvar for kirkens afblomstrede profettjeneste. Den lange indflydelse fra denne misforståede teologis tilsidesættelse af Israel har lagt en tung og kvælende dyne over menighedens profetiske liv. Som en blind og døv kan kirken ikke forbinde den mellemøstlige oprustning og de politiske bestræbelser på at dele Guds eget land, med Bibelens endetidsprofetier. Med kirkens afbrudte forbindelse til Israel er store dele af Det Gamle Testamentes profetier blevet uforståelig læsning, og profeterne er forsvundet.”
Hvem er i dag opmærksomm på den nye verdensøkonomi, der langsomt bevæger sig henimod den antikristelige overtagelse af al handel, dannelsen af den kommende verdenskirke og den kommende verdens-regering? Alt dette er ikke så vanskeligt at få øje på, da det har været på vej gennem en lang årrække og vil accellerere i tiden fremover.

Den ultimative Love Story

Storslået er kapitlet Love Story, hvor Anders Ova påpeger det helt naturlige i, at Jesus brugte det jødiske bryllups ritualer for at forklare den kristne menigheds bortrykkelse til Lammets Bryllup i Himmelen:
”Når brudgommen kendte tidspunktet for brylluppet, gik han ud i landsbyen og blæste på sit vædderhorn for at lade bruden vide, at nu kom han for at hente hende. Det er på denne baggrund, basunhøjtiden Rosh Hashana, at Guds basun skal lyde for sidste gang, for at brud og brudgom kan forenes i en evig kærlighed, som skildret af Paulus 1. Kor. 15.”

Den kommende herlighed

Bogens 3. og sidste del skildrer den kommende herlighed efter de grufulde begivenheder på jorden: Riget for Israel (Tusindårsriget) med paradisiske tilstande, det sidste oprør mod Gud og skabelsen af nye himle og en ny jord. Man forbløffes over rigdommen i beskrivelsen af det ny Jerusalem, templet, menneskenes udødelige herlighedslegeme og livsvilkårene i Himmelen – men det begrundes altsammen med henvisninger til Skriften.

I et kort referat som dette kan bogens indhold måske forekomme uoverskueligt og kompakt, men man mærker i hele fremlægningen den erfarne Bibellærer, der serverer lektien i små bidder i et letflydende sprog med en humoristisk undertone, der hele tiden vækker læserens appetit på at vide mere.