Honduranske ildsjæle

I dag mødte jeg Edwin. En ung fyr, der gerne vil gøre en forskel for unge mennesker i hans lokalområde – der er et af landets fattigste.

Det er knapt to uger siden jeg landede i lufthavnen i Honduras. De næste otte måneder skal jeg arbejde som volontør for Viva – bl.a. i et ungdomsfængsel.
Der er desværre megen ungdomskriminalitet i landet, der plages af bander og narko-opgør. Mange unge mennesker bliver lokket ind i bandemiljøet med løfter om penge, husly, beskyttelse, piger osv. Som bandemedlemmer skal de udføre ledernes beskidte og ofte voldelige arbejde. Derfor er der mange unge mennesker, der sidder i fængsel for mord.
Heldigvis er der mange initiativer, der arbejder på at give unge mennesker håb og alternativer til bandemiljøet. Projekterne er ofte afhængige af den frivillige arbejdskraft fra folk som Edwin. Og Edwin knokler! Om morgenen hjælper han sin mor derhjemme, i dagtimerne er han frivillig på et lokalt center for unge mennesker og om aftenen studerer han. Han har flyttet sin undervisning på universitetet til om aftenen for at kunne være frivillig på centret.
En anden honduransk ildsjæl er Blanca. Hun er skoleinspektør med en drøm for sit land. Hun vil uddanne hvert enkelt barn med respekt og positive forventninger, så de kan vokse op og udvise samme kvaliteter overfor deres medmennesker.
Blanca har selv haft en hård opvækst. Som 13-årig måtte hun flytte fra sine forældre til storbyen. Som 18-årig var hun tæt på at gøre en ende på sit liv, men hun kom ud på den anden side og dedikerede derefter sit liv til at hjælpe andre ud af armod.
Jeg føler mig ydmyg og dybt inspireret, når jeg hører sådanne mennesker tale om deres passion for Honduras og dets indbyggere. Disse mennesker kommer ofte selv fra en hård opvækst som Blancas og/eller fattige kår som Edwins. Alligevel giver de SÅ meget til andre mennesker, fordi de har en drøm for deres land. Og jeg må spørge mig selv: Hvad er min drøm for Danmark?